Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lys over mørke aarhundreder.
trinsvis været svensker og østlandsnordmænd som tok den
vei. For høvdingerne fra Oplandene, hvorfra Olav Haralds
son og Harald Haardraade stammer, var det længe mindst
like saa naturlig at søke til Sverige, Østersjøen, Balticum,
Novgorod som til Vesterhavslandene. «Varjægerne» har for
modentlig været et vekslende, stadig fra Norden rekrutert
krigerlag (neppe et saa fast samfund som f. eks. jomsvikin
gernes). Tyngden har været skandinavisk, svensk-østnorsk, l
men man kan vel gaa ut fra, at ogsaa slaviske balter har
været med. Fra Novgorod var færden sydover, dels ad Volga,
dels over Kiev, mot det lokkende Byzanz, vel kjendt for
varjægerne allerede i sidste halvdel av 800-tallet. Mens vor
egen forskning endnu i forholdsvis ringe utstrækning har
søkt dette interessante felt maaske især paa grund av de
vanskeligheter, som russiske forhold har lagt har man i
andre lande været mere opmerksom. Et for den dannede
europæiske almenhet instruktivt arbeide leverte for ca. 40
aar tilbake franskmanden A. Rambaud: «Ruslands historie
fra de ældste tider til 1884». 2 I Rambauds historie vies var
jægerne og de russiske minder om disse en ganske indgaa
ende omtale (se den anden tyske utgave av 1891 s. 42 ff.)
Forfatteren anfører sterke vidnesbyrd for, at de maa ha til
hørt samme krigertype og race som normannerne, seiv om
krigerlaget under skandinavisk ledelse har optat ad
skillige elementer andetstedsfra og paatrykt disse sit militære
stempel. Rambaud minder om at keiser Constantin Porphy
rogenetos (900-tallet), nåar han beskriver vandfaldene i Dnjpr,
nævner hvert av dem ved deres russiske og deres slaviske
navn. Næsten alle de «russiske» kan udledes av svensk
(o : skandinavisk) rot. Blandt Ruslands første herskere fin
der vi Rurek (Rørek), Truvor (Trygve?), Oleg (Helge) og Igor
(Ingvar). Samtlige disse navne förekom jo baade i Sverige og
i Norge (det sieldneste: Rørek er kjendt fra Olav Haralds
søns historie). Noget grænseskille mellem Sverige og Øst-
1 Rosslagen ansees av mange forskere for at være oprindelsen til navnet
«nisser». Hvorledes navnet «varjæger», «varanger», «vareger», «væringer»
skal forklares, er vel usikkert.
2 Naar professor Edv. Bull i «Samtiden» 1925 hefte 5 tror, at R.’s bok
op rinde lig har forutsætninger i den fransk-russiske allianse, har han tat
feil av verkets tilhlivelsestid.
575
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
