Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Samtiden. 1925
Lys over mørke aarhundreder.
rikere, som bedømte den mere forstaaelsesfuldt, hvor skarp
deres dom end kunde falde overfor enkelte fænomener. Vig
tige bidrag til belysning av unionstiden først Kalmarunionen,
saa den dansk-norske förening har vi saaledes fra P. A.
Munch, T. H. Aschehoug, Ernst Sars, L. L. Daae
og Gustav Storm. For enevældets vedkommende har den
danske historiker Edvard Holm med en beundringsvær
dig, aldrig svigtende objektivitet skiftet lys og skygge.
Meget av hvad disse mænd kunde befette, naadde imid
lertid ikke publikums øre. Nationalforfængeli gheten gaar helst
de spørsmaal forbi, som ikke behager den.
Vi vet nu, at det forfald, som vi gjerne orbinder med
«dansketiden», ikke kom saa pludselig og heller ikke har
været saa ondartet som man gjerne har forestillet sig; det
finder mindst like meget sin forklaring i norske fænomener
som i en i visse henseender mindre heldig union.
En vigtig indsats i vor historiske forskning betegner netop
her «Noregsveldets undergang» (Aschehoug 1924), hvor pro
fessor Oscar Albert Johnsen gjennemgaar de skjæbne
svangre aarhundreder umiddelbart før og efter stiftelsen av
Kalmarunionen: det er et fortrinlig verk, ypperlig bygget,
oversigtlig og orienterende og præget av en rolig overveiende
historisk sans, som ingen nationale eller politiske fordomme
kan bringe paa avveie. Den sidste del av verket tar emnet
litt ilygtigere, men det hænger kanske sammen med, at stoffet
her tidligere har været temmelig grundig behandlet, f. eks.
av L. L. Daae i hans avhandling «Kong Christian Fs norske
historie 1448—1458.»
Selve unionen med Danmark falder i to skarpt avgræn
sede perioder, hvorav den sidste faar sit præg av et ene
vælde, som bl. a. reddet vor bondestand for meget av den
nedværdigelse, vi ittgttar i de fleste andre europæiske lande.
Norges reisning fandt allerede sted under de sidste olden
borgere. Man kan trygt si, at indførelsen av enevældet for
Norge var en lykke. Merkelig nok er det fra og med
Christian VI, at opgangen tegner sig tydelig til trodsfor, atder
baade under ham og Frederik V blev begaat sørgelige feilgrep.
Imidlertid kan det ikke negtes, at den første periode
av unionstiden virkelig gav os et nationalt knæk. Helt fra
Magnus Lagabøters tid gik det nedover: et av de alvorligste
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
