Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
norge i den forstand, at den skandinaviske krigerinvasion i
Rusland skulde kunne betegnes som særlig svensk, er der
paa denne tid selvfølgelig ikke tale om. Og det var især den
norske kongefamilie (Olav Trygvessøn, Olav Haraldsson,
Magnus Olavssøn og Harald Haardraade, fremfor alt den
sidste), som stod i forbindelse med fyrsterne i Novgorod. Om
det saa er de første russiske love under storfyrst Jaroslav,
viser de en paafaldende overensstemmelse med de skandi
naviske. Da den byzantinske keiser Theophilus sendte rus
siske gesandter til Ludvig den fromme, tok han dem for
normanner og kastet dem i fængsel. Gamle billeder av
russiske fyrster viser samme rustning som normanniske høv
dinger bærer paa dronning Mathildes vægtepper (Bayeux).
Kampmaaten skildres av Leo Diaconus som ganske den
samme. Luitprand uttrykker det meget tydelig: «Graeci
vocant Russos; nos vero Normannos.»
Det kan neppe feile at ogsaa norsk forskning her har
interessante fremtidsopgaver.
Av yngre videnskapsmænd har professor Fredrik
Paasche gjort sig i høi grad fortjent ved sine arbeider over
gammelnorsk aandsliv, baade det kunstneriske, det religiøse
og det politisk-sociale. Han har vist en sjelden evne til at
leve sig ind i tidens stemninger, seiv om kanske hans be
dømmelse av de enkelte personligheter og samfundslivets
realia undertiden förekommer mig at være for lyrisk-romantisk.
Til forstaaelse av en dunkel og vanskelig overgangstid,
første halvdel av det 14de aarhundrede, har Sigrid Und
séts kunstneriske storverk «Kristin Lavransdatter» bidraget
überegnelig; saa vidt jeg kan forståa, har digteren her, byg
gende paa et stort, solid og dypt gjennemarbeidet materiale,
trængt saaledes ind i tidens aand som det kun er mulig,
nåar der foreligger en sjelden konstellation av menneskelige
gåver. Sigrid Undset har gjort et tragisk farvet, men rikt
avsnit av norsk historie levende for mangfoldige, som ellers
vilde ha staat utenfor.
Ogsaa om den saakaldte «dansketid» er vore kundskaper
efterhaanden blit langt rikere og grundigere. Allerede paa
et tidspunkt, hvor den for en større del av vor almenhet
stod i et saa ufordelagtig lys, at man var tilbøielig til at ind
cirkle den, var der jo en gruppe av virkelig kyndige histo-
576
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
