Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lys over mørke aarhundreder.
mest utprægede kulturstater var under deres glanstid antallet
av træller tildels langt større end antallet av frie borgere.
Og slaveriet var ialfald i den første del av middelalderen
over hele Europa et av de bestemmende samfundsfænomener.
Det rene slaveri fandtes først side om side med livegenskapet;
efterhaanden kom det sidste til at bli den normale form. I
Tyskland begyndte det egentlige slaveri at forsvinde i 1200-
tallet. I England holdt de angelsaksiske erobrere en stor del
av den oprindelige befolkning i slaveri; London og Bristol
var dengang bekjendte slavemarkeder. Under de norman
niske herskere gik slaveriet efterhaanden over til et relativt
mildt livegenskap. For Norges vedkommende har vi ingen
sikrere «statistik» at gaa efter; vi ser vistnok av sagaerne, at
trællene spiller en stor rolle, men vi kan kun skjønsmæs
sig gjætte os til, hvor stor del av befolkningen de har utgjort.
Naar man tar i betragtning, at nordmændene var et kriger
folk, med stor tapsprocent, men med rummelig adgang til
at skaffe sig slaver; at de var nødt til at sørge baade for
husstel og jordbruk; at saa godt som samtlige europæiske folke
færd i stor utstrækning anvendte baade hustræller og navnlig
jordbrukstræller; at angelsakserne i England var et av de
folkeferd, hvormed nordmændene stod i nærmeste kontakt
tror jeg, at man ikke sier for meget, om man ansætter
trællenes antal i det nævnte aarhundrede (1000-tallet) til XU
eller Vs av befolkningen.
Trællene vil selvsagt forekomme talrikst der, hvor der
foreligger betydelige jordbruksmuligheter, rike gaarder, hov
dingsæter. Fra Jæren vet man, at Erling Skjalgssøn paa
Sole hadde en stor bestand av træller. Det samme har sik
kert været tilfældet paa Oplandene og omkring Trondbjems
fjorden. De store husmandskomplekser, tilknyttet bestemte
betydelige eiendommer, har vel til en viss grad hat sine rot
ter i trælleforhold og begrænset frigivelse. Trællene var
sikkert hos os som andetsteds delvis hjemmeopdrættede, ned
stammende fra en ældre bestand, delvis krigsfanger, delvis
indkjøpt paa fremmede markeder. Ikke faa av dem stod
paa høide med sine herrer i dannelse, kanske over; sikkert
forsømte herrerne heller ikke personlig at bidrage til bestan
dens forøkelse. Man vil forståa, hvilken broget indsats dette
betyder i et lands befolkning. Gaar man ut fra, at en kriger-
581
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
