Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Lys over mørke aarhundreder - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
nations overklasse har en naturlig tendens til at gaa talmæssig
tilbake, og at trællestanden ogsaa hos os efter at den nogen
lunde paa samme tid som i England blir frigit har en
tilsvarende tendens til at vinde terræng, saa maa ogsaa dette
forhold tages med i betragtning. Det var ikke fra de bedste
lag i det norske folk Sverre Sigurdssøn hentet sine tropper:
han forsøkte at danne en ny overklasse (med en billig vits
kunde man kalde den et «bolsjevikaristokrati»); ogsaa den
var gaat under eller gik under, da dronning Margrete «sam
let Norden». Meget i det norske folks nedgang kan maaske
forklares ut fra sociale forskyvninger; en delvis importert,
sterkt raceblandet underklasse skulde vareta landets inter
esser. Et rammende eksempel paa virkningen av en saadan
social forskyvning har man i Italiens sammenbrud i slut
ningen av oldtiden. Da de germaniske folkefærd brøt ind fra om
kring 400 e. Kr. bestod sikkert den større del av den
italienske befolkning av efterkommere av slaver, hentet fra
alle egne av det romerske verdensrike, Germanerne blev
væsentlig sittende i Norditalien; syditalienerne er og blir
sikkert længe fremover et underlegent folk.
Hos os blev virkningerne av den proces, som her er
antydet, efterhaanden overvundet. Hvorfor og hvorledes
er det selvfølgelig ikke saa let at dømme om. Men ett mo
ment bør ikke glemmes:
Da Norge efter en langsomt indtrædende politisk svak
hetstilstand, efter «Sortedøden» og den første danske inva
sion var blit alvorlig svækket, begyndte, særlig fra og
med enevældet, en jevn «indflytning», som varte gjennem
aarhundreder. En betydelig del av disse indtlyttere var av
vor egen germaniske stamme : nordtyskere, slesvigholsteinereog
skotter. Det komplicerte fænomen Hansastædernes forhold til
Norge lar jeg ligge; den vigtigste del av dette problem tilhører
desuten tiden før enevældet. Men Slesvig-Holstein og Nord
vesttyskland repræsenterer som bekjendt nogen av de kraf
tigste elementer i den germaniske race. Ogsaa vor nation
trængte nyt blod, konsekvent indavl er likesaa skadelig for
folk som for fæ, og vi kan være vel fornøiet med det blod,
vi fra midten av 1600-tallet og opover like til midten av
1800-tallet mottok fra disse egne, saa meget mere som det
aldeles ikke brøt den norsk-germaniske type, men snarere
582
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
