Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
ningskræfter, d. v. s. kræfter som forutsæltes at virke gjen
nem det tomme rum uten formidling av noget fysikalsk me
dium. Seiv saa sent som i 1847 hadde teorien om fjern
kræfter faat en sterk støtte, idet Helmholtz i det arbeide jeg
netop har nævnt «Ueber die Erhaltung der Kraft» paaviser,
at princippet om energiens bevaring følger av denne teori.
Fjernkræfterne var blit enslags dogme, og dogmer overlever
gjerne sig seiv.
Teorien om fjernkræfter var kommet ind i fysikken med
Newtons gravitationslov som en i og for sig velgjørende og
nyttig protest mot de mer eller mindre metafysiske spekula
tioner, som man hadde grepet til for at forklare særlig de
kosmiske fænomener, f. eks. hvorfor planeterne blir holdt fast
i sine baner om solen. Disse spekulationer naadde sit høide
punkt i Descartes’s teori om en hvirvlende verdensæter,
som skulde fylde hele himmelrummet og gjennem sin bevæ
gelse frembringe de kræfter, som for os ser ut som om de
virker paa avstand.
Midt i disse metafysiske spekulutioner gav Newtons gra
vitationslov den sikre matematiske beskrivelse av kræfterne
mellem himmellegemerne. Og uanset hvilke fysikalske reali
teter det er som ligger bak denne lov, viste den sig formelt
set at være fuldt tilstrækkelig som grundlag for beregninger
over kraftvirkningen mellem skilte materiedele. Hvorfor saa
ikke slutte som utgiveren av Newtons Principia, hans ynd
lingselev Roger Cotes, gjorde, at nogen dypere grund for
planeternes bevægelse end den som er uttrykt i den simple
gravitationslov seiv kan ikke tænkes, at gravitationen med
andre ord ikke har nogen bakenfor liggende aarsak, og at
alle forsøk paa at søke en saadan aarsak i et medium som
vore sanser ikke kan faa tak i er helt unyttige drømmerier.
Det rent formelle indhold av Newtons gravitationslov
gav ogsaa videnskapen arbeidsstof nok for lange tider.
Hundrede aar efteråt Newtons Principia utkom fik man
endvidere i Coulombs love om kraften mellem elektrisk
ladede legemer eller mellem magnetpoler et tilsvarende for
melt grundlag for elektricitetslæren og for læren om magnet
ismen. Og det har sikkerlig været til fordel for videnskapens
utvikling at man lot spørsmaalet om de fysikalske realiteter
bak alle disse love ligge, til man hadde utnyttet lovene seiv
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
