Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 Samtiden. 1925.
Carl Anton Bjerknes og fysikken i hans tid.
i rent formel henseende. Men én ting er det, at man lægger
et spørsmaal tilside fordi det er for tidlig at ta det op til
granskning, et andet at man glemmer at det eksisterer.
Det vidunderlige matematiske apparat man hadde kunnet
bygge op paa Newtons gravitationslov og paa Goulombs love
hadde trængt disse loves fysikalske indhold i bakgrunden.
Matematikken hadde kan vi med en viss ret si sat sig
paa fysikkens plads. Newton seiv var ganske klar over, hvad
hans lov gav og hvad den ikke gav. Og han var forsaavidt
ikke enig med sin fortolker Cotes. I sit tredje brev til biskop
Bentley skriver han saaledes: «At et legeme skal kunne virke
paa et andet i en avstand gjennem tomt rum, uten formid
ling av noget ved og gjennem hvilket virkningen kan bli
overført fra det ene til det andet, er for mig en saa stor
absurditet, at jeg ikke tror, noget menneske som er kompe
tent til at tænke over filosofiske spørsmaal nogensinde kan
falde paa det.» 1
For Newton var saaledes æteren eller hvad man nu
vil kalde det fysikalske medium tyngden virker giennem
ikke noget unyttig drømmeri, men en realitet som han ut
fra sil videnskabelige valgsprog «Hypotheses non fingo»
indtil videre «av mangel paa eksperimenter» som han sier,
ikke kunde vite noget om.
Forholdet mellem Newton som hadde opdaget gravita
tionsloven, og hans efterfølgere som fortolket og benyttet den,
minder om et tilsvarende forhold fra vor egen tid.
I vor tid har Einstein gjennem sin relativitetsteori
likesom i sin tid Newton søkt at befri fysikken fra alt
unødig metafysisk indhold, og at faa præcisert, hvad vi tør be
tragte som sikker kundskap om fysikkens grundelementer,
rummet og tiden og deres forhold til det vi kalder materie.
Som en konsekvens av relativitetsteorien maa vi imidlertid
opgi forestillingen om en verdensæter med tilsvarende kon
krete egenskaper som de vi tinder hos materien, og enkelte
av teoriens fortolkere har av dette ogsaa sluttet, at den hele
æterhypotese er- ganske overflødig for utformningen av den
kundskap om naturen som vi kan kontrollere med vore sanser.
Newtons senere standpunkt til dette spørsmaal er dog noget uklart, idet
han f. eks. ikke protesterte mot Cotes’s ovennævnte fortolkning av gravitations
loven.
609
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
