Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Lous Mohr.
dige kvanta menneskemateriale undgaar den tilintetgjørelse,
som tidligere var deres sikre skjæbne.
Men i én henseende har kulturlivet ingen forandring
medført. Vore fundamentale instinkter, næringsdriften og
kjønsdriften er ikke svækket. Menneskets naturlige frugtbar
het er like høi som før. Menneskets antal paa jorden er
derfor, særlig i det sidste aarhundrede, øket med svimlende
fart, en fart med hvilken stigningen i tilgangen paa nærings
midler umulig kan holde følge. Det er mot denne bakgrund
det spørsmaal maa sees, som vi i det følgende skal søke at
belyse.
De livsbevarende, kontraselektoriske, bestræbelser som
præger kulturlivet, bestræbelser hvis etiske berettigelse er
dypt grundfæstet i hele vor moralopfatning, leder til konse
kvenser, som fra et rent biologisk synspunkt ikke er uten
faremomenter. Mange av de individer, som bare i et kul
tursamfund har chanse for at faa leve op og gi avkom, er
utvilsomt arvemæssig set mindreværdige. I samme grad,
som naturens mægtige utrenselsesproces hemmes i sin slag
kraft, øker derfor faren for en gradvis ophopning av mindre
værdige arveanlæg.
Det spørsmaal reiser sig da, om vi ut fra vort kjend
skap til arvens love aktivt formaar at gripe ind og motar
beide denne tendens.
Til en viss grad kan vi det. I enkelte tilfælde, hvor vi kan
erkjende, at et bestemt individ er bærer av slike mindrevær
dige anlæg har vi det i vor magt at stoppe den tilsvarende
uheldige egenskaps videre utbredelse simpelthen ved at for
hindre, at det individ, som viser egenskapen, faar adgang til
at forplante slegten. Det er her egteskapsforbud eller opera
tiv ufrugtbargjørelse i enkelte stater er bragt i anvendelse.
I Amerika hadde man saaledes i 1922 sterilisert 3000 mænd
og kvinder, som med større eller mindre ret antoges at være
slette arvebærere.
Imidlertid nåar man ad denne negative vei sikkerlig ikke
langt. Noget av det vigtigste, som kan uttrækkes av vort
kjendskap til arvelovene, er nemlig den erkjendelse, at den
ytre bedømmelse av et individ overordentlig hyppig er ganske
utilstrækkelig eller endog direkte misvisende, nåar det gjælder
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
