Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskeavlen under kultur.
at avgjøre, om vedkommende individ er arvemæssig set
værdifuldt eller ikke. Et menneske kan med andre ord godt
bære paa talrike yderst uheldige arveanlæg som ganske und
drar sig vor kontrol, anlæg som imidlertid ikke desto mindre
kan gjøre sig gjældende i dets avkom.
Og ønsker vi at gaa den motsatte vei, at fremme utvik
lingen av en arvemæssig set sund slegt ved at begunstige de
gode arvebæreres formering, er vanskeligheterne endnu større,
ja i virkeligheten uoverstigelige. Nogetsomhelst middel til at
forandre arveanlæggene seiv kjender vi ikke. Træning, op
læring, værdifulde personlige erhvervelser, som forældrene
gjennem et strævsomt og ansvarsbevisst liv tilkjæmper sig,
kommer ikke arvemæssig set avkommet tilgode. Om
vendt hjemsøkes heldigvis heller ikke fædrenes synder paa
barnene i form av en forringelse av arveanlæggenes
kvalitet. Paa forhaand, uten eksperimenter altsaa, er vi i
virkeligheten avskaaret fra at opgjøre os nogen dypere be
grundet mening om, hvem der er de gode arvebærere.
Entusiasternes henvisning til husdyravlens resultater er
ganske misvisende. For selve de metoder, fremskridtene her
skyldes forsøket, det planmæssige utvalg og den intense
slegtskapsavl paa de faa gode avlsdyr lar sig nu engang
ikke anvende i menneskematerialet. Og seiv om vi kunde
anvende dem, var vi i virkeligheten like nær. Det er ingen
tvil om, at vi ved deres hjælp i forholdsvis kort tid vilde
være istand til at forskyte typen i den ene eller anden ret
ning. Men hvilke typer skulde en slik avl ta sigte paa at
fremelske, atlettypen eller den intellektuelle type, for bare at
nævne to alternativer? Det kan i virkeligheten intet menne
ske gi svar paa. Vi kan med andre ord for menneskets
vedkommende ikke opstiile bestemte, klare avlsmaal. I hus
dyravlen vet vi, hvad vi ønsker at fremelske, melketyper,
fetetyper i storfæ, trækhesttypen og veddeløpstypen i hest,
etc. Paa dette punkt glipper det fuldstændig, nåar talen
gjælder menneskets avl.
Slik som menneskeavlen nu ligger an, blir resultatet ikke
faa, relativt ensartede specialtyper, men omvendt en overor
dentlig rik variation i typerne. Og stort set maa dette aaben
bart i et kultursamfund betegne en avgjort fordel. Kultur
livet, rikt differentiert som det er, trænger netop en tilsvarende
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
