Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskeavlen under kultur.
dige folketal bevirker en altfor rask folkeformering, for den
lukker man fuldstændig øinene. Officielt opmuntrer man
endog til fortsat engros-produktion og lægger gjennem lovgiv
ningen hindringer i veien for enhver, som søker at bringe
barneavlen ind i rationelle baner. Kan det undre os, at en
slik politik leder til en automatisk stigning av statsgjæld og
skatter?
Det er ufattelig, at man ikke kan se, hvor denne blinde
og planløse barneproduktion fører hen. Om ikke andet,
burde Amerikas holdning vække nogen hver til eftertanke.
Amerika, denne hovedavtager av Europas befolkningsover
skud, har nu indset, at den tid er kommet da det seiv trænger
hele sit kontinent med dets umaadelige resourser for at magte
sin egen befolkningstilvekst. Og Amerikas holdning er bare
det første skræmmeskud.
Hvordan er saa stillingen i vort eget land? Norge hadde
aar 1800 883000 mennesker. I løpet av 727 a aar, aar 1873,
var denne folkemængde fordobiet. I 1924 var tallet over
2 750 000. I løpet av det hundredaar, emigrationen nu har
varet, har vi i tilgift til denne vældige forøkelse ekspor
tert ca. 800000 mennesker. Norge er det land, som av alle
har hat den største utvandringsintensitet. Hvordan skulde
det gaat, om vi hadde været tvunget til at beholde disse
hundredetusener og det avkom, de igien har sat ind i ver
den, i vort eget land? Jorden er saavisst ikke übegrænset.
Den dag vil komme og den er ingenlunde fjern —, da
ogsaa de andre oversjøiske lande, som endnu kan ta mot ind
vandrere, tvinges til at følge Amerikas eksempel, hvis forme
ringen skal fortsætte med samme fart som hittil.
I Norge fødes det aarlig ca. 60000 mennesker. I perioden
1886—1910 utvandret gjennemsnitlig ca. 15 000 pr. aar. Over
halvparten av utvandrerne i denne periode var mænd paa
15 aar og derover. Hvor ligger den sunde ræson i at skaffe
alle disse hundredetusener en kostbar oplæring og utdannelse,
for saa, nåar de har naadd den alder, da de seiv kan yde
produktivt arbeide, at eksportere dem og kanske ovenikjøpet
betale dem for at reise, som ogsaa enkelte av vore haardt
betrængte kommuner har set sig nødsaget til. Det hjælper
litet i denne forbindelse at peke paa, at vort land er tyndt
befolket og endnu eier store arealer av udyrket jord, som i
31
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
