Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otto Lous Mohr: Menneskeavlen under kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Otto Lous Mohr.
sin tid kan ernære en langt større befolkning. Det koster at
opdyrke jorden. Den kapital nydyrkningen kræver, tør et
menneske kan leve av den avkastning den nye jord gir, den
kan kun komme fra én kilde, nemlig fra det overskud den
nu levende befolkning magter at lægge op. Og økningen av
dette overskud formaar paa ingen maate at holde skridt med
det tempo, i hvilket folkeformeringen sker. Og saalænge det
er tilfældet er tanken paa en effektiv avlastning av be
folkningstrykket gjennem nydyrkning en tiltalende drøm, men
en drøm.
Disse stikprøver hentet fra forskjellige lande er antagelig
tilstrækkelig til at gi os et indtryk av den fart, som præger
menneskets formering i vor tid. Men de fortæller os intet
om, hvad denne formering har kostet.
Et slikt indtryk faar vi først, nåar vi betragter saken
individuelt. Da viser det sig, at dette vældige sociale spørs
maal først og fremst er et medicinsk spørsmaal av den
aller største rækkevidde. De mange, som er tilbøielig til at
avfeie hele saken med et: «Det har jo gaat hittil», vil stillet
overfor en slik individuel bedøm meise se, hvor de tar feil. Det
har netop ikke «gaat hittil», d. v. s. det har gaat paa en
maate, som er mennesket som fornuftvæsen ganske uværdig.
Saken er den, at den nuværende folkeformering kun kan
kjøpes og er kjøpt for dyre ofre, for en uoverskuelig sum av
ganske unødige lidelser og totalt spildte kræfter. Disse ofre
falder fortrinsvis paa to grupper av menneskeheten, paa
kvinderne og paa b a r n e n e.
Hvad kvinderne angaar, kan vi fatte os ganske kort. I
1922 avgav vort medicinske fakultet en erklæring, som saa
vidt jeg kan se, er et av de betydningsfuldeste dokumenter,
som er utgaat fra fakultetet. 1 Det heter her i motiveringen,
som er forfattet av professor Brandt: «Det er sikkert at
hyppige og for tæt paa hinanden følgende fødsler og svan
gerskaper ikke er uten skade for kvinden, seiv om hun ikke
lider av nogen sygdom. Der kan indtræde tidlig alder, nedsatte
aandelige og legemlige kræfter, hængebuk, kraftløs livmor
med de dermed forbundne farer under fødselen: placenta
1 Se Tidsskrift for den norske lægeforening 1923 s. 190—193, hvor fakul
tetsuttalelsen i sin helhet er gjengit med majoritetens og minoritetens vota.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
