Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. A. Refsdal: Teaterkronik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. A. Refsdal.
Stormoen er av gemyt østlænding, bare østlænding. Og det
synes at være et træk i hans kunstneriske skaperevne at han
omtrent altid modellerer over levende modeller. Men Lunde
stad er ikke karakter-født paa Østlandet. Naar Bernt
Johannessen 18 aar gammel kunde debutere i Bergen som
Lundestad, og spilte slik at jubelen stod i taket, saa kom det
først og fremst av at her var unge geniale evner som brøt
sig vei. Men at det kunde ske saa spontant let og selvfølge
lig kom ogsaa av at kunstneren i denne skikkelse stod paa
hjemlig grund. Det er Lundestads østlandske fætter Stor
moen gir til fuldkommenhet. Hvorfor ikke la Stormoen og
Gustav Thomassen bytte roller? Gustav Thomassens kunst
nergemyt kan aldrig frigjøre sig fra det stænk av godmodig
menneskevenlighet som Daniel Hejre aldeles ikke led av.
Trygve Larssen synes endnu ikke at tinde sig tilrette paa
Nationalteatret. Hans boktrykker Aslaksen gled ut i ingen
ting. Han har jo tidligere vist et betydelig talent. Betzy
Holter er en av de unge man kommer til at maatte regne
med en dag. Hun har skapt roller paa National
teatret og før hun kom dit, som gir ret til store forhaab
ninger og store krav. Men hendes Selma i «De unges For
bund» viste, saavidt jeg kunde se, nærmest hvordan instruk
tionen ikke bør ta sig av denne kunstnerinde. Det nytter
sikkert ingenting for hende at forsøke at tilegne sig en figur
som instruktionen konstruerer op for hende. Hvad det gjæl
der om, er at forsøke at vise hendes famlende evner vei til
at skape indenfra, fra hendes eget gemyt og hendes egne
fantasikilder. Hun er ikke av dem som kan ta paa laan.
Men hun trænger sikkert megen hjælp til at finde frem til
sin egen betydelige rigdom. Det stiller store krav og forut
sætter vel adskillig taalmodighet hos instruktionen.
Det var at vente at fru Dybwad en dag vilde ta fru
Alvings rolle, denne mest gigantiske tragedieskikkelse i norsk,
ja kanske i nyere litteratur. Fru Dybwad maatte jo nærme
sig hende med geniets ret. Men det er allikevel et spørs
maal om det kunde haste saa. Fru Alving-skikkelsen ligger
selvfølgelig indenfor fru Dybwads kunstnergenis rækkevidde.
Men den er ikke av dem som ligger hendes intime men
neskelighet og hendes intense kunstnergemyt nærmest. Lidel
sens skjønne patos vil gjerne laane farvespil av lidelsens
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
