Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Retsvidenskapens metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frede Castberg.
om den begeistring, hvormed forfatteren er gaat til sin op
gave; boken er dristig tænkt, og forfatteren har gjort et al
vorlig forsøk paa at gi den «moderne retsmetode» et logisk
grundlag.
Grundfeilen ved den ældre retsvidenskap er ifølge Astrup
Hoel, at den i større eller mindre utstrækning er basert paa
antageisen av «den objektive ret», som en eksisterende reali
tet, der kan gjøres til gjenstand for «forskning» paa samme
maate som andre reale företeelser i virkelighetens verden.
Ifølge Astrup Hoel har «retten» som en konstaterbar realitet
ingensomhelst eksistens; forestillingerne derom beror paa en
ren illusion. En lovs lilblivelse bestaar av en række fysiske
og psykiske begivenheter, som har resultert i formuleringen
av en nedtegnet og derefter publicert sætning, hvis indhold
tilegnes av en større eller mindre kreds av personer og vir
ker motiverende paa deres handlinger. Men ved siden av
disse psykiske og fysiske realiteter ved lovens tilblivelse og
funktion, kan man ikke paavise tilstedeværelsen av en «rets
regel», som en selvstændig realitet. Vi kan derimot, om vi vil,
vælge at kalde ett eller flere av de skisserte realmomenter for
«retsregel», retsregelens ikke-eksistens berøres ikke derav.
Juristens opgave kan ikke være at forske efter en «objek
tiv ret», som jo overhodet ikke findes. Hans opgave er der
imot at træffe beslutninger om løsningen av konflikter
og ved utøvelsen av denne beslutningsfunktion maa en række
momenter tages i betragtning, først og fremst de fysiske
og psykiske realiteter, som foreligger, hvis man har en lov
vedrørende saken, endvidere sed og skik, sociale forhold og
behov, etc. etc.
Løsningen av en retskonflikt kan saaledes ikke ske ved
en rent logisk tankeakt, bestaaende i deduktion fra en objek
tiv retsnorm. Heller kan man ved avgjørelsen av tvilsomme
retsspørsmaal utlede løsningen av generelle retssætninger, som
opererer med de juridiske begrep er, retsvidenskapen har
utformet. Ti avgrænsningen av et begrep overfor andre be
slegtede begreper beror altid med logisk nødvenctighet paa en
ren viljesakt. Man kan f. eks. ikke slutte saaledes, at e*
faktisk forhold er besiddelse, ergo indtræder her besiddel
sens almindelige retsvirkninger. Man maa ræsonnere om
vendt: Til dette faktiske forhold finder jeg (det juridisk tæn-
126
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
