Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Retsvidenskapens metode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retsvidcnskapens metode
finde den logiske sammenhæng i retten kan forlede til en art
forenkling av problemerne. Lösningen av et konkret rets
spørsmaal kan let bli søkt utledet av en generel regel i et
tilfælde, hvor regelen rettelig ingen anvendelse har, idet der
i det foreliggende tilfælde er momenter tilstede, som gjør en
anden løsning nødvendig. Man er med andre ord utsat for
at tape av syne de retslig relevante nuancer i de enkelte til
fælde. Denne fare har metodens tilhængere ikke altid und
gaat. Særlig har de dristige generalisationer og deres rigorøse
anvendelse paa alle opdukkende tilfælde i stor utstrækning
præget den tyske retsvidenskap. Men heller ikke retsviden
skapen i de nordiske lande er gaat fri. Og reaktionen er
da heller ikke uteblit.
De sidste aar eller kanske rettere aartiers retsvidenskap
har, ikke mindst i Norge og Danmark, tildels staat i skarp
opposition til den historiske skoles metode. Man har i stor
utstrækning mistvilt om nytten av at søke at konstruere
generelle retssætninger og at bestemme deres rækkevidde ved
præcisering av begrepernes omfang og indhold. Der er ind
traadt en viss «begrepstræthet» hos mange juridiske teoretikere.
Til gjengjæld blir man i de teoretiske fremstillinger hyppig
henvist til en vurderingsmæssig avveien av de menneskelige
interesser, hvis motstrid retskontlikterne er utslag av. Om
det saa er i statsretten, ved drøftelsen av konflikter mellem
statsmagtens og individets interesser, faar man ikke sjelden
dosert, at juristens vurdering av interesserne skal være
bestemmende for retskonflikternes løsning. Til grund for
denne moderne metode ligger en optimistisk tro paa, at de
enkelte individer inden et retssamfund vurderer de stridende
interesser efter en nogenlunde ensartet maalestok, en op
timisme, som særlig paa statsrettens omraade, hvor selve
grundsynet i virkeligheten er saa forskjellig hos de forskjel
lige samfundsklasser og individer, er i høi grad überettiget.
Et karakteristisk utslag av denne «modernisme» i rets
videnskapen er G. Astrup Hoels nylig utgivne avhandling
for den juridiske doktorgrad: Den moderne retsmetode.
Denne bok har vakt adskillig opsigt, baade i og utenfor
den juridiske verden. Og med rette. Den er meget velskre
ven (om end kanske litt for ordrik); hver side i boken vidner
125
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
