Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Bouglé: Hvorledes gaar det i Frankrike?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Bouglé.
mer uavgjort i den første del av valgperioden, kan de med
fuld ret svare: «Vi har forberedt Locarno. Vi har vist verden
Frankrikes sande ansigt.»
Republikanerne føler glæde over og lykønsker hinanden
med de resultater som er naadd paa dette omraade. Og al
likevel maa det sies at Locarno ikke er blit mottat med
den stormende begeistring av folkemeningen som man kunde
ha ventet. Mange vælgere synes fremdeles at være noget
skeptiske eller endog mistroiske. De er reserverte. De vil
vente og se.
Hvad kommer denne lunkenhet av? For en god del av
de skuffelser som Tyskland efter krigen har beredt netop
republikanerne.
Vore demokrater trodde fra det øieblik at krigen sluttet,
at man burde opmuntre det tyske demokrati, støtte dets be
stræbelser, paaskynde det omslag som skulde befri hele Europa,
idet det befridde Tyskland fra det gamle militærherredømme.
Da vore regjeringer syntes at betænke sig paa at slaa ind
paa denne vei, gjorde man fra fransk side alt hvad man
kunde for at varsle de tyske demokrater om at de hadde
sympatier hos os. Man har søkt at faa dem i tale. Fransk
tyske møter er blit holdt, i Berlin som i Essen, for at for
berede det nødvendige samarbeide.
«Anna, søster Anna, øiner du endnu intet?» Vi har ikke
set den sande revolution komme i Tyskland, den som om
skaper menneskesindene. Vi har ikke kunnet fastslaa den
demokratiske følelses seier inden det tyske folks flertal. Ganske
nylig holdt en tysk litterat, Tom Mann, et foredrag i Paris.
Han endte omtrent slik: «Vi er rede til at akceptere demo
kratiet med al den risiko det indebærer.» Snarere en ind
rømmelse end en overbevisning. Han bekjendte med læberne,
men han var ikke enig i sit hjertes dyp. Der tør være mange
demokrater av den type paa den anden side av Rhinen. En
iagttager med alle betingelser for at se klart, professor Vermeil
ved universitetet i Strasbourg, lar os forståa, idet han gjen
nemgäar de diskussioner som blev ført om Weimar-forfatnin
gen, at i tyskernes øine er demokratiet i sin vesteuropæiske
form, det individualistiske demokrati, det demokrati som synes
at medføre ret til en almindelig kontrol og til en stadig kritik,
en inferiør styrelses-form og mentalitet. De, tyskerne, er hævet
156
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
