Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Bouglé: Hvorledes gaar det i Frankrike?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes gaar det i Frankrike?
over en slik politisk kamptummel. Praktisk talt betyr det at de
fremdeles er slaver under disciplin, bøier sig for autoriteterne
og ganske særlig er ute av stand til at frigjøre sig fra det
gamle styres embedsmænd.
Vi vet hvilken kjendsgjerning det er som har gjort seiv
de franskmænd betænkelige, som var mest tillidsfulde; det er
valget av Hindenburg til republikkens præsident. Man kan
forklare det som man vil, ved kommunisternes manøvrer
eller ved kvindestemmerne den historiske kjendsgjerning
er ikke til at komme forbi. Faktum er, at i det beseirede
Tyskland, som var blit ført til nederlaget av sit avsatte dynasti,
var der et flertal av vælgere som la sin skjæbne i hænderne
paa en gammel soldat, en trofast tjener av dette samme
dynasti. Det nytter ikke at man fortæller os at feltmarskal
ken er realpolitiker, lojal mot republikken og ikke lægger
for dagen noget av sin gamle undersaatlige hengivenhet. Han
fører den samme politik som en advokat av Grévy-typen
vilde ha ført. Han spæder sin vin op med vand. Det er
mulig; men Marianne føler allikevel ingen lyst til at skaale
med mænd som har en slik fortid.
Kanske vi her kunde maale den avstand som skiller de
to nationers tænkesæt. Man bør huske paa den rædsel som
hos os klæber ved mindet om personlig styre, fordi det førte
os til Sedan. Man maa heller ikke glemme, at den franske
opinion altid har vist sig ivrig for at foreslaa «folkene» fred
idet den opfordret dem til samlet at vende sig mot «tyran
nerne».
Krig mot slottene fred for hytterne, det er
en gammel devise hos os, som jeg forleden dag fandt igjen
paa et vakkert blækhus fra begyndeisen av det 19de aar
hundrede i Carnavalet-muséet. Og jeg hørte, at Clémenceau
seiv hadde tænkt paa at laane dette blækhus til speilsalen i
Versailles, foråt den pen, hvormed freden blev undertegnet,
skulde møtes med denne devise. Ved nærmere eftertanke fandt
han dog at dette var litt for «revolutionært».
lalfald altfor revolutionært for Tyskland. Man kunde
ha trodd, at dette land vilde føle trang til at skifte ham, idet
det befriet sig fra alt hvad der smakte av dets ancien regime.
Hvor mange gånger har ikke Herriot, blandt andre, opfordret
Tyskland til at foreta en slik heldbringende avskalling! Timen
157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
