Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Bouglé: Hvorledes gaar det i Frankrike?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorledes gaar det i Frankrike?
Mange forhaabninger næres paa dette sidste punkt.
Istedenfor de talrike advokater i Kammeret, som kan
føre alverdens «saker», vilde man nu gjerne faa erfarne mænd
som taler om det de kjender til og kunde realisere levedygtige
reformer.
Har vi ikke nylig set en förening av funktionærer fra
finansdepartementet erklære sig rede til at redde situationen,
men paa den betingelse at de fik frie hænder og at man
betrodde dem hele departementet! Disse eksperter gik lovlig
langt. Man forestilte dem at det er umulig at borteleminere
alle politiske hensyn seiv i finansspørsmaal. Den tekniske
sakkyndighet skaffer midlerne, men politikken sætter maalene.
Og hvor det gjælder at angi den almindelige retning som
maa følges, kan ingen træ istedenfor de repræsentanter som
den almindelige stemmeret har utpekt.
Men det synes at bli stadig mere ønskelig at disse lar
sig lede og oplyse paa enhver maate av de interesserte sakkyn
dige kredse. Det er dette ønske opreltelsen av det økono
miske raad sigter til, det som var Jouhaux-styrets store tanke
saa at si. Det er den samme tendens man kan spore i funk
tionær-sammenslutningerne nåar disse, ikke tilfredse med at
samle sammen dokumenter, seiv gjør krav paa at medvirke
ved utarbeidelse av lovforslagene. Forøvrig ser vi at grup
per av industridrivende eller kooperative sammenslutninger
mer og mer vænner sig til at utarbeide foreløbige forslag, over
hvilke parlamentet da skulde ha at træffe bestemmelsen. Saa
ledes organiseres det som Maxime Leroy har foreslaat at
kalde den fjerde statsmagt, en myndighet, som skulde tilby
den egentlige politiske myndighet sin medvirken eller endog
paanøde den sin hjælp.
Ogsaa her gaar det an at gjenfinde en gammel fransk
tanke i virksomhet. Allerede Saint-Simon protesterte mot
«juristernes» overvegt i politikken og krævet større plads for
de «industridrivende», de producerende. Proudhon talte om
at indkapsle staten i den økonomiske organisation, og om at
forberede et industrielt demokrati.
Det vil visselig ikke være let at tilpasse disse idéer til
det parlamentariske maskineri slik som dette fungerer idag.
Mere end ett princip som nu er hellig i vor offentlige ret vil
maatte bøie sig eller springe. Men kanske den nødvendige
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
