Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Bonnevie: Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirkestriden fra samfundsmæssig og retslig synspunkt.
Seiv om der under det kirkepolitisk næsten altfor kloke
førerskap som vore liberale teologer har, ikke er kommet til
et bevisst og uttalt brud med bekjendelseskirken som saadan,
og seiv om de liberale hverken ønsker eller har moralsk
styrke jeg ber uttrykket undskyldt til paa dette tids
punkt at kjæmpe sig gjennem et saadant brud, er det grund
til at spørre, om den store almenhet har nogensomhelst sam
fundsmæssig interesse av at opretholde den protestantisk
lutherske bekjendelseskirke som statsinstitution.
Dette tilsynelatende vanskelige spørsmaal mener jeg be
stemt maa besvares med nei. Hvad vort samfund nu som
paa grundlovens tid trænger, er den religiøse og kriste
lige impuls baade i barneopdragelse og i folkelivet. Hvor
verdslige og selvsyke vi er, de fleste av os, erkjender vi den
impuls som utgaar fra Jesu bergpræken, fra hans lignelser,
fra hans liv og fra hans død som noget ophøiet og umiste
lig, for den enkelte som for samfundet. Dette er ialfald den
fremherskende opfatning i vort som i andre saakaldte kristne
lande. Hvad grundlovens koncipister tilsigtet, nåar de fast
satte at «den evangelisk lutherske religion förbliver statens offent
lige religion» har sikkerlig ogsaa bevisst eller übevisst været dette
at der ikke skulde rokkes ved kristendommen som en av
staten støttet aandsmagt. For dem eksisterer jo ikke striden
mellem «bekjendelsestro» kristendom og liberal kristendom,
og de har antagelig anset bekjendelsen like urokkelig som
det kristelige livssyn \ I vor tid derimot maatte man være
blind for ikke at se, at der gives kristelige værdier og
en samfundsnyttig kristelig impuls direkte fra Jesu liv
uanset og paa tvers av alle dogmer og bekjendelser. Den
væsentlige samfundsmæssige interesse som knytter sig til dog
merne er hævdelsen av religionsfrihetens princip:
Den bekjendelsestro maa faa være i fred med sin gudstro
og sin gudsdyrkelse. Kræver dette og tillike andre
hensyn en utvikling i frikirkelig retning, er der neppe fra
samfundsmæssig synspunkt berettiget at hindre det. Men det
er ikke anledning til her at komme ind paa dette store og
statsretslig komplicerte spørsmaal.
Større aktuel betydning og interesse, særlig for os, som
ikke tilhører det saakaldte kirkefolk, er spørsmaalet, hvor-
Aschehoug, 1. c. side 303.
173
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
