Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anton Mohr: Den nære Orient
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anton Mohr.
Naar De nu —som jeg maa gaa ut fra for førstegang
sætter Dem til at læse dette aktstykke, dä vil De, sikkert til
Deres forbauselse, finde at ikke mindre end syv av dets 18
paragraffer (§§ 7—13) bærer den for vort nærværende emne
ikke uvæsentlige overskrift: Mesopotamien. Jeg tviler ikke
paa, at hvad der i disse paragraffer fremholdes vil bringe
Dem som den sandhetskjærlige og kyndige historiker De er
til straks og i væsentlig grad at modificere Deres forhen citerte
opfatning av oljens betydning for Mosulproblemet.
Et fænomen som ofte har forbauset mig under studiet
ikke bare av Englands, men ogsaa av de andre stormagters
utenrikspolitik er deres merkværdige trang til ikke aapent at
ville vedkjende sig sine magtpolitiske aspirationer. Altid og
overalt skal disse iklædes mere eller mindre let gjennem
skuelige moralske klædebon. Vi saa det under verdenskrigen,
da tyskerne gik i kampen «unter Gottes gnädige Fiihrung»,
mens franskmændene hadde sin «devoir sacré» og engelsk
mændene sin «Heavenborn mission» at kjæmpe for, samtidig
som de alle som én skrev «civilisationens frelse» paa sine faner.
Og desværre synes det ikke som om dette litet tiltalende
hykleri (av engelskmændene kaldet cant) er blit mindre ut
bredt nu i efterkrigsaarene, al Nationernes Forbund og al
«aand fra Locarno» tiltrods. Heller ikke Mr. Gathorne-Hardys
forsvar for den officielle britiske politik i den nære Orient
danner, saavidt jeg kan se, nogen undtagelse fra denne regel.
Side 187 sier han saaledes: «De som nu holder paa at vi skal
opretholde mandatet (over Irak) gjør det helt og holdent
av den grund, at nåar vi har paatat os et visst ansvar like
overfor den indfødte befolkning, bør vi ikke av egenkjærlige
motiver la den seile sin egen sjø og overlate landet til de
onder, som bare altfor sandsynlig vil bli en følge av vor
evakuering.»
Oprigtig talt, Mr. Gathorne-Hardy, tror De virkelig seiv
paa det De her anfører? Vil De virkelig for fuldt alvor hævde,
at Deres land lot det komme like til randen av en krig mot
Tyrkiet alene for at forsvare nogen stakkars kurdere og ara
bere mot mulige fremtidige lidelser?
De beærer mig etsteds i Deres artikkel med at kalde mig
en politisk kyniker. Ja, hvis det er kynisme at betvile rigtig
heten av den slags politiske fraser, da maa jeg desværre ufor-
248
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
