Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. III. Linjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E. Hagerup Bull.
stillet sig paa samme standpunkt. Sterkt medvirkende hertil
var for fleres vedkommende utvilsomt harmen over svensker
nes fremgangsmaate. Men der kunde ogsaa være dem som
uten synderlige følelsespaavirkninger straks var paa det rene
med at dette var veien. Som allerede nævnt hadde jo ogsaa
halvdelen av den Hagerupske regjerings medlemmer sluttelig
traadt ind for en direkte aktion i konsulatsaken.
Men ogsaa her kunde der som nævnt være spørsmaal
om flere linjer, ialt ikke mindre end fire. Av disse hadde
to repræsentanter inden regjeringen: «den lange lovlinje» og
«beslutningslinjen».
Den vei Venstre tidligere hadde’slaat ind paa, var op
rettelse av eget konsulatvæsen gjennem en simpel stortings
beslutning («beslutningslinjen»). Det var denne fremgangs
maate statsraaderne Michelsen og Schøning nu principalt
föreslog fulgt.
Ved siden herav kunde det imidlertid ogsaa være spørs
maal om at søke konsulatsaken gjennemført ved en lovbe
slutning. Men her var .igjen tre alternativer mulige: Man
kunde i tilfælde av sanktionsnegtelse benytte grundlovens
§ 79, altsaa føre loven igjennem ved likelydende lovbeslut
ninger fattet paa tre storting, utgaat av forskjellige valg.
Denne fremgangsmaate («den lange lovlinje») hadde faat til
slutning av tre medlemmer av ministeriet. Eller man kunde
ville finde sig i én gangs sanktionsnegtelse, men næste gang
i tilfælde la det komme til krise. Eller man kunde endelig
ta krisen allerede ved første gangs sanktionsnegtelse. Av
disse tre muligheter fandt mellemstandpunktet dog ringe til
slutning og gik meget snart helt ut av praktisk politik.
Da desuten Ibsens standpunkt alt fra først av hadde
savnet enhver tilslutning inden stortinget, var det tilsammen
dog kun fire fremgangsmaater, som valget kunde staa imel
lem : En fremgangsmaate væsentlig i overensstemmelse med
hvad Hagerup hadde foreslaat, «beslutningslinjen», samt den
«lange» og den «korte» lovlinje. Av disse alternativer vilde
Hagerups forslag og den lange lovlinje i hvert fald medføre
en utskytelse i flere eller færre aar av en mulig krise, mens
de to andre fremgangsmaater allerede i løpet av nogen maa
neder vilde sætte saken paa spidsen. Forsaavidt var disse
to fremgangslinjer, «beslutningslinjen» og «den korte lovlinje»,
336
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
