Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Hagerup Bull: Fra 1905. Erindringer og betragtninger. III. Linjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra 1905.
aapenbart de som faldt nærmest sammen. Og inden almen
heten sammenfattet man da ogsaa gjerne alle dem og kun
dem der vilde gaa en av disse veier, som tilhængere av
en «aktion».
Inden stortinget var det fra først av «beslutningslinjen»
som hadde den uten sammenligning største tilslutning. Til
den sluttet sig som nævnt meget snart hele Venstre (saavel
som socialisterne), maaske ogsaa en og anden inden samlings
partiet. Inden dette var der kanske ogsaa nogen faa som
fandt at kunne gaa med paa hvilkensomhelst av de to «ak
tionslinjer». Men selvom man regnet hermed, fik «beslut
ningslinjen» aldrig saa mange tilhængere at der kunde være
tale om ad den vei at «gaa frem i samlet fylking». Det store
flertal inden samlingspartiet sluttet sig straks til en av de
andre linjer. Eller og det var tilfældet med ikke faa
de stod fra først av tvilende i valget mellem de tre linjer.
Mig ialfald faldt dette valg til en begyndelse meget van
skelig. Det kostet mig ukers overveielse og flere vaakne
nætter.
Meget kunde ved første øiekast synes at tale for «den
lange lovlinje». Den holdt fast ved konsulatsaken, og den
fulgte den vei som grundloven kunde sies seiv at ha anvist.
Det var, om jeg ikke mindes feil, Emil Stang som under
konsulatstriden i nittiaarene først hadde git anvisning paa
denne fremgangsmaate som den der vilde føre frem uten
nogensomhelst forfatningsmæssige betænkeligheter. Der var
da til en begyndelse ogsaa i 1905 adskillige inden Høire som
nærmest tænkte sig at gaa frem paa denne maate. Men en
nærmere overveielse bragte næsten alle til at opgi tanken.
Det var sandt at i forhold til kongemagten vilde man her
staa uangripelig. Men den væsentlige vanskelighet stod endnu
tilbake. En sanktionsnegtelse vilde i tilfælde utvilsomt hit
røre fra hensynet til Sveriges holdning. Og ingen kunde være
i tvil om at likesaa overbeviste som alle nordmænd var om
at Norge her hadde sin fulde selvbestemmelsesret, likesaa
overbeviste vilde saagodtsom alle ledende svensker være om
det motsatte. Heller ikke kunde der være nogen grund til
at anta at denne svenske opfatning vilde forandre sig i løpet
av nogen aar. En kollision med Sverige kunde derfor ikke
mere paaregnes undgaat gjennem denne end gjennem hvil-
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
