Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Bjerknes.
«Utstillingen blev straks en publikumssukces som ellers
kun kunstutstillinger ser maken til. Ved de særskilte avluk
ker, hvor man kunde faa høre musik fra operaen i telefon,
stod de besøkende i endeløse køer, for efter en times eller
længre venten at faa lytte til musikken et minut eller to.
Alt var nyt og overraskende. Det mystiske ord elektricitet
trak. Man nærmet sig industripaladset med spænding, man
ante litet hvad man skulde faa se indenfor dets vægger. Jeg
oplevet et betegnende eksempel. En ældre dame traadte hen
til mig, stirret hen over maskiner og instrumenter, og spurte:
«Pardon, Monsieur, ou est I’électricité ?»»
«Det var ikke let at tænke sig at det lille Norge skulde
kunne bli lagt merke til eller hævde sig i denne verden av
nye sensationer. Hvad ytre utstyr angaar bar ogsaa vor ut
stilling fattigdommens præg . . . . .»
Det vil føre os for langt fra vört egentlige emne at læse
videre om hvordan vört land dog kom til at hævde sig paa
denne utstilling, og hvordan en norsk mand, min far, fik
utstillingens høieste utmerkelse, ved siden av opfinderne av
de nye tekniske vidundere: dynamomaskinen, den elektriske
sporvogn, akkumulatoren, glødelampen, mikrofon og telefon.
Det som her specielt interesserer os av denne utstillings
vidundere er telefonen. Man var kommet säa langt, at jeg
kunde tale til en telefonmembran i en by, saa en telefon
membran i en anden by gjengav lyden av min stemme. Men
for dette var man avhængig av ledningen fra den ene
telefon membran til den anden. Det er uav hængig
heten av ledningen som gir den traadløse telefoni. Men
for at naa denne uavhængighet, maatte atter videnskapen til.
Atter tiltrængtes fordypet viden om elektricitetens væsen.
Det var Clerk Maxwell, professor ved universitetet
i Cambridge, som skaffet os denne dypere viden. Han søkte
at samle i en matematisk teori alt man indtil da visste om
elektricitet og magnetisme. Men han fandt at teorien ikke
fik fuld indre logisk sammenhæng, saalænge han antok at
elektriske signaler kun fulgte ledningstraader. De m a åtte
ha evnen til ogsaa at gaa Mt i rummet, paa bølgers vis, som
bølger i en vandflate, som lydbølger i luften. Og Maxwells
resultat gik videre: vi kjendte allerede saadanne elektriske
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
