Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie.
bølger som gik frit gjennem rummet: nemlig lysbølgerne som
virker paa vore øine. De elektriske fænomeners sæte maatte
være lysæteren, som fylder det hele rum, helt til den fjerne
ste stjerne hvis lys nåar vort øie. Og omkring de elektriske
fænomener grupperte fysikkens fænomener sig intimere end
nogengang før. Elektriciteten var ikke bare ravets sjæl, men
hele universets sjæl, den var hele den fysiske verdens sjæl,
om noget skulde være det.
Maxwell døde i 1879, fuldt overbevist om rigtigheten av
sine tanker, men uten at ha oplevet de avgjørende bekræf
telser paa sin teori. Imidlertid var den altfor revolutione
rende til straks at slaa an. Man forholdt sig avventende.
Kun faa, som helt hadde gjort sig fortrolig med den, var
overbevist om dens rigtighet. Efter teorien maatte verden
være fuld av elektriske bølger, og altid ha været det. Jeg
kan ikke gnide rav mot tøi, ikke flytte en magnet, ikke røre
ved noget elektrisk eller magnetisk, uten at der opstaar elek
triske bølger som med lysets hastighet forplanter sig gjennem
rummet, ganske som jeg ikke kan røre i vand uten at se
bølgeringer forplante sig ut over vandflaten. Det gjaldt kun
at finde rette middel til at frembringe disse bølger av pas
sende styrke og av passende dimensioner, saa det vilde være
mulig at faa maalt deres længde og undersøkt deres egen
skaper. Og det gjaldt at finde rette middel til at iagtta disse
bølger, for at disse maalinger og undersøkelser kunde bli
utført. Det var dette som lykkedes for den unge tyske fysiker
Heinrich Hertz i aarene 1888—89.
Det lykkedes ham at konstruere en avsende r, der
gav elektriske bølger som viste sig at være av 5 til 10 meters
længde. Og det lykkedes ham at konstruere en mottager
for disse bølger, ved hvis hjælp han kunde iagtta dem.
lagttagelsen berodde paa et fænomen han tydet som elek
trisk resonans. Med den paa resonans indstillede
mottager lykkedes det ham at faa maalt bølgernes længde og
undersøkt deres egenskaper indenfor væggene i sit eget be
skedne laboratorium. De gik frit gjennem rummet uten at
behøve ledninger. De hadde, som av Maxwell forutsagt, alle
lysbølgernes egenskaper, og forplantet sig som disse med en
hastighet av 300 000 km. i sekundet. Maxwells teori var be
kræftet. Fysikken var revolutionert.
427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
