Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie.
hadde gjort vilde komme efterfølgerne paa omraadet tilgode.
Og længe skulde det heller ikke vare før Hertz’ elektriske
bølger, og med dem ogsaa mine formler for den elektriske
resonans, kom til anvendelse ved utviklingen av den traad
løse telegrafi og telefoni.
Et par aar efter Hertz’ død, et åars tid efter at min re
sonansteori var fuldført, var det at Marconi tok ut sit første
patent (1896). Dermed slutter den traadløse telefonis for
historie, dermed begynder dens historie. Den skal jeg
ikke gaa ind paa, men kun fremhæve: billedet forandrer sig
fuldstændig. Til nu har vi hat med opdageren at gjøre,
videnskapsmanden, med hans smaa midler, den uprak
tiske mand som ikke søker og sjelden eller aldrig
faar økonomisk gevinst av det han skjænker
menneskeheten. Men fra nu av er det opfinderen
som utnytter den viden forskeren har tilveiebragt, tar ut
patenter, interesserer finansverdenen, og, om han har frem
gang, faar kolossale midler til sin raadighet, en stab av hjæl
pere, og kan tjene en svimlende formue.
Noget epokegjørende videnskabelig nyt, som har git os
yderligere klarhet over elektricitetens væsen, har ikke dette
arbeide med den tekniske utnyttelse av de elektriske bølger
bragt. Traadløs telegrafi og telefoni er og blir resonansforsøk
med de Hertz’ske instrumenter, kun bygget i en kolossalt
forstørret stil og utviklet med et specielt formaal for øie: at
de signaler som man betror de elektriske bølger at befordre
er morsetegn eller lyden av menneskelige stemmer. Men for
øvrig er i princip Marconis avsender intet andet end Hertz’
avsender, og Marconis mottager intet andet end Hertz’ mot
tager. Og for at tilveiebringe de bedst mulige forhold for
resonansen kommer stadig de formler til anvendelse paa
Marconis avsender og mottager som jeg opstillet for Hertz’
avsender og mottager.
Det ligger nær her at anstille en liten betragtning som
angaar forholdet mellem opdager og opfmder. Hvor meget
vilde f. eks. en mand som Hertz ha tjent om han hadde
kunnet og villet patentere sin opdagelse og skaftet sig en
rimelig avgift av hvert traadløst anlæg verden over som ut-
429
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
