Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Bjerknes: Den traadløse telegrafis og telefonis forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. Bjerknes.
Netop ti aar efter at jeg hadde faat saa uutslettelige ind
tryk ved den elektriske utstilling i Paris, faldt det i min lod
at faa arbeide under Hertz, i hans laboratorium i Bonn. Det
var mit held til og med at bli hans første specialelev, og i
det første halvaar endog hans eneste elev.
Netop paa den tid var der kommet et tilbakeslag i den
overstrømmende begeistring hvormed man fra først av hadde
mottat Hertz’ resultater. Han var blit angrepet av en høit
anset fransk fysiker, som mente at ha fundet selvmotsigelser
og tvilte paa at Hertz hadde hat med virkelige elektriske
svingninger og bølger at gjøre. Specielt bestred han realiteten
av den elektriske resonans, som hadde været Hertz’
vigtigste hjælpemiddel. Det var under disse forhold at Hertz
gav mig i opgave at undersøke den elektriske resonans nøiere.
Han ønsket sine resultaters rigtighet prøvet paany, saa ind
gaaende som mulig, og fremfor alt a v e n and e n end sig
seiv. Det var en lykke, som jeg ikke kan prise høit nok, at
han betrodde mig at gjøre dette. Og jeg satte min bedste
evne ind. Det var ikke saa let at komme ivei dengang som
nu. Jeg kunde ikke gaa i en elektrisk forretning og kjøpe
hvad jeg hadde bruk for. Jeg maatte lage alle mine instru
menter med egne hænder. Og fænomenerne var lunefulde,
vi visste endnu litet om dem, og hadde dem bare halvt i
vor magt. Men alt gik tilslut godt, og den videnskabelige
strid blev avgjort helt i Hertz’ favør.
Jeg fortsatte endnu i nogen aar mine undersøkelser over
den elektriske resonans. Og det lykkedes mig at løse det
problem som jeg hadde stillet mig: at finde formler for at
bestemme de størrelser som resonansens skarphet avhænger
av. Jeg visste at de vilde bli nyttige eller uundværlige for
enhver som i fremtiden vilde arbeide med elektriske bølger
og elektrisk resonans. Min store sorg var at Hertz ikke
fik se mine resultater. Han var død den Iste januar 1894,
anerkjendt som en av alle tiders største opdagere, men uten
at ha set den praktiske anvendelse av sin opdagelse, den
traadløse telegrafi og telefonis vidundere.
Da jeg hadde løst mit problem om resonansen saa jeg
mig nødt til at forlate dette forskningsomraade. Jeg hadde
andre videnskabelige pligter som jeg ikke kunde unddrage
mig. Men jeg forlot det med bevisstheten om, at hvad jeg
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
