Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sem Sæland.
Men jeg skal ikke følge denne utvikling videre, for den
ligger utenfor mit fagomraade.
Og det er heller ikke her, men i den anden hovedstrøm
i fysikkens og kemiens, selve grundvidenskapernes
utvikling vi maa søke de nærmeste forutsætninger for tek
nikken.
Men netop i disse grundvidenskaper og kanske særlig
i fysikken finder vi her hjemme liten eller ingen virkning
av de store opdagelser som blev gjort utenfor os, før langt
ut i forrige aarhundrede. Christofer Hansteens jordmagne
tiske arbeider var banebrytende nok; men de danner likesom
en ø for sig seiv. Og de blev ikke fortsat da han vandret
bort før længe efter.
Vi merker ingen resonans av Hans Christian Ørsteds
opdagelse av elektromagnetismen i 1820, eller av Faradays
opdagelse av lovene for elektrolysen eller av hans opdagelse
av den elektromagnetiske induktion omkring 1830.
Ogsaa den mekaniske varmeteori var i sine store hoved
træk utformet før vi kom med.
Av alle grene av naturvidenskaperneer den mest funda
mentale, fysikken, den hvor vi allersidst kom med.
Dette har hat en skjæbnesvanger virkning paa utviklin
gen av en selvstændig teknik hos os.
Og man merker det og lider under det ved vort univer
sitet den dag idag.
Da vi omsider kom med ogsaa i fysikken var det, karak
teristisk nok, heller ikke problemer som laa nær op til tek
nikken som først fanget interessen, men tvertimot problemer
av ren naturfilosofisk art. Og de mænd som tok problemerne
op fik vi fra matematikken.
Vi kunde fristes til at spørge, om det er Niels Henrik
Abels aand, som gaar igjen i dette sidste?
Disse mænd, som saa at si aapner veien for fysikken og
kemien her i landet var CA. Bjerknes og Cato Guldberg.
Fra kemien seiv kom samtidig P. Waage.
C. A. Bjerknes blev fanget av et urgammelt problem, saa
gammelt som videnskapen er seiv: Er rummet fyldt eller er
det tomt?
Allerede mange aar før han blev student hadde den franske
bygningsingeniør Fres nei utformet nærmere den gamle teori
494
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
