Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sem Sæland: Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holder vi maal med vore nabofolk i naturvidenskap og teknik?
om en immateriel lysæter, som vi maa tænke os fylder ut alt
rum og som bærer frem lyssvingningerne fra punkt til punkt
og fra klode til klode. Bak de elektriske og magnetiske fæno
mener hadde Faraday videre tænkt sig spændinger eller
elastiske deformationer i den samme æter. Og endelig hadde
man ogsaa definitivt erkjendt, at varmen maa skyldes en
form for bevægelse, at den maa være en virkning av usynlige
svingninger som legemernes atomer eller molekyler utfører.
Man hadde i varmens mekaniske ækvivalent bygget en bro
mellem disse varmesvingninger og de rent mekaniske kræfter,
og ved hjælp av lysæteren hadde man bygget en tilsvarende
bro mellem lyset og mekanikken.
Ved alt dette var rummet saa at si blit fyldt med sving
ninger og bevægelse. Det laa nær at tænke sig at tilsvarende
svingninger maatte ligge bak de elektriske og magnetiske
kræfter, og at der maatte findes en bro ogsaa mellem disse
og mekanikken. Og det blev Bjerknes’s livsmaal at søke at
bygge netop denne bro, at finde den fysiske mekanisme som
ligger bak, ikke bare de elektriske og magnetiske kræfter, men
overhodet alle saakaldte fjernvirkningskræfter i naturen.
Det ligger utenfor min opgave i denne artikkel at gjøre
rede for hvorvidt dette lykkedes for ham. En ting maa jeg
imidlertid fremhæve: Faa opgaver i fysikken skulde synes at
ligge den praktiske teknik fjernere end den han stillet sig,
og ikke noget laa heller C. A. Bjerknes personlig fjernere
som i sin tid ogsaa Faraday end at ta sigte paa tekniske
opfindelser. Men saa frugtbar er altid en stor videnskabelig
tanke. Før eller senere vil der springe ut av den ogsaa be
tydningsfulde praktiske resultater.
Og nu vet vi, at i C. A. Bjerknes’s teoretiske formler for
kraftvirkningen mellem en strømmende væske og et legeme
som roterer i denne ligger grundlovene for beregningen av
aeroplaners bæreevne. I de samme formler og resultater laa
ogsaa gjemt en anden ny opfindelse, rotorskibet. Det er i
virkeligheten C. A. Bjerkness formler som benyttes i aeroplan
teknikken idag, men de bærer ikke hans navn. Andre har
opfundet dem paany.
Ogsåa Cato Guid bergs store betydning som videnskaps
mand ligger i hans arbeider paa et rent teoretisk omraade.
Han var en av de første som anvendte varmeteoriens hoved-
495
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
