Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Holtfodt: Norges militærpolitik indenfor Folkeforbundet - Et lyspunkt ogsaa i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges militærpolitik indenfor Folkeforbundet.
Dette var altsaa Schweiz og beklageligvis ikke
Norge, som paa dette felt ikke var opmerksom paa og ikke
hadde klart for øie at nøitralitet for vort land er av mindst
likesaa stor betydning som for Schweiz, og at netop Schweiz’
eksempel dannet en vægtig præcedens for et tilsvarende krav
fra Norge.
Den omstændighet at nøitraliteten kun har været en uskre
ven lov i kongeriket Norges konstitution (kfr. advokat Mi
chelet) viser kun, at vi paa det utenrikspolitiske omraade
endnu har noget at lære og at vi forsømte vor besøkelses
tid i 1920, da vi hadde en anledning og en sjelden anledning
til at faa denne uskrevne lov nedskrevet og anerkjendt.
Imidlertid 1926 aars forbundsdebat i Stortinget hadde et
lyspunkt, og dette var at den gav uttryk for en vaaknende
forstaaelse av nøitralitetsbegrepets betyd ning for Norge ogsaa
efteråt vort land har tiltraadt F. F.
Hr. Tran mæl stillet under denne debat forslag om at
Norge utmeldtes av F. F. og anførte som det vigtigste argu
ment herfor den omstændighet at vi ved vort medlemsskap i
forbundet har opgit vor ret til at være nøitrale, og hvad dette
kan føre til har vi ingen oversigt over.
Hr. Hambro utenrikskomiteens form and og ordfører
uttalte i den anledning, at en utmeldelse nu ikke vilde
være aktuel politik. Derimot kunde der bli spørsmaal om at
opta arbeidet for en ændring i pakten, saaledes at retten til
nøitralitet for de smaa lande igjen kunde indtræde.
Hr. Hambro blev umiddelbart derefter opnævnt som en
av Norges delegerte ved aarets delegertforsamling i Genf.
Der er ikke tilflydt offentligheten nogensomhelst med
delelse om, at det vigtige nøitralitetsspørsmaal engang har
været berørt i Genf i 1926.
Dette utelukker imidlertid ikke det haab, at pourparlers
som ikke egner sig for offentliggiørelse har fundet sted.
Det høit ansete og vel underrettede Journal de Genéve,
som folger begivenheterne paa aller nærmeste hold, uttaler
nemlig bl. a.:
Et lyspunkt ogsaa i Norge.
37
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
