Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. Holtfodt: Norges militærpolitik indenfor Folkeforbundet - Et lyspunkt ogsaa i Norge - Et mørkt punkt i Genf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et mørkt punkt i Genf.
Th. Holtfodt.
Den begrædelige arbeidsmetode som er fremtvunget der
ved, at seancerne i F. F. skal være offentlige, har medført at
der ved siden av de offentlige seancer er opstaat hemmelige
seancer rundt om en kop te, nåar delikate og vigtige spørs
maal drøftes.
Tiltrods for, at nøitralitetsspørsmaalet ikke er omhandlet i
de offentlige referater, kan altsaa allikevel dette vigtige pro
blem være drøftet ved en kop te, og vi tør kanske gaa ut
fra at under næste aars debat om F. F. i Stortinget vil spørs
maal herom baade bli stillet og besvart.
Derimot var der en anden repræsentant for Norge paa
7de delegertforsamling (i 1926) i Genf, som lot høre fra sig og
hvis uttalelser foreligger i den officielle journal.
Disse uttalelser er egnet til at vække ikke alene vor op
merksomhet, men vor bestyrtelse.
Denne repræsentant var generalsekretær i Det interparla
mentariske Forbund i Genf, Chr. L. Lange.
Saavidt erindres har hr. L. deltat som eneste militære
sakkyndig i den norske delegation helt fra F. F.s første start
og til denne dag.
Som følge herav maa han snart være at betragte som
opnævnt for livstid, ialfald hvis den paastand er rigtig, at
hr. L. i sin egenskap av norsk delegert er at betragte som
Norges pant paa, at vort land fremdeles er værdig til at ut
dele Nobels fredspris ogsaa efteråt F. F. er indstiftet.
Da det tidspunkt nu er indtraadt, at vigtige militære
spørsmaal er optat til drøftelse i F. F., turde der være grund
til at fremdrage enkelte karakteristiske uttalelser fra hr. L.,
saa meget mere som disse er fremkommet netop i det tids
skrift, hvori nærværende skrives.
I «Samtiden »s 7de hefte for 1925 skriver hr. L. om av
rustningsspørsmaalet og uttaler herunder sin beklagelse over
at fædrelandsfølelsen i de sidste 50 aar er blit omformet til
«national» og knyttet til «folket» og «landet» «hvor fædrene
har kjæmpet og mødrene har grædt» (ordret citat).
Verdenskrigen, sier hr. L., betegner dypest set et gjen
nembrud til en ny form for samfundsorganisation den
38
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
