Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Astrup Hoel: Lov og dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Astrup Hoel.
og med momenter som de egentlige lovgivende instanser ikke
er herre over. Saaledes er ingen lovgiver istand til at av
fatte sine regler saa skarpt at der aldrig kan opstaa tvil om
deres rette anvendelsesomraade. Og ingen lovgiver formaar
saaledes at beherske livets uendelig varierende kombinationer,
at han i en kort, abstrakt sats skulde kunne gi en regel som
man aldrig behovet at gjøre nogen undtagelse fra.
Det klokeste parti lovgivningen kan ta, er følgelig seiv at
bygge paa en anerkjendelse av dette forhold, med andre
ord seiv at forme reglerne saaledes at en viss videregaaende
avgjørelsesmyndighet utvetydig overlates domstolenes beslut
ningsvirksomhet. Ganske visst maa domstolenes funktion
i denne henseende aldrig opfattes som uttryk for et mot
sætningsforhold, men tvertimot for et samarbeide, mellem
den lovgivende og den dømmende myndighets organer. Men
hvor lovgivningen seiv indrettes overensstemmende hermed,
faar dette samarbeide ogsaa en ydre manifestation, og enhver
tvil om dets tilstedelighet bortryddes hos alle. I en viss ut
strækning har de lovgivende instanser altid handlet overens
stemmende med dette princip. Og det er i nutiden et glæde
lig faktum at tendensen avgjort gaar i retning av dets yder
ligere utvikling.
Av speciel interesse er i saa henseertde visse nyere beslem
melser som i utpræget grad lægger en alm ind elig avgjø
relsesmyndighet i domstolens haand. Saaledes særlig § 33 i
den almindelige avtalelov av 1918 og § 34 i det foreliggende ut
kast til lov om forsikringsavtaler av 1925. Al kontraktsret
baade ved kjøp, leie, forsikring og hvilketsomhelst andet for
hold bygger paa det grundlæggende princip at en indgaat
avtale skal opfyldes. Der maa særlige undtagelsesregler til,
foråt noget andet skal gjælde. Saadanne undtagelsesregler
har avtaleloven i en viss utstrækning opstillet, idet den er
klærer en avtale uforbindende dersom den er indgaat under
tvang, svig eller aager. Men loven har seiv kapitulert over
for den opgave her at opstille uttømmende regler. Isteden
har den i sin § 33 utformet en al min de lig undtagelses
regel, en regel som er saa abstrakt formulert at den for det
første dækker hele det felt som specialreglerne repræsenterer,
men desuten indeholder bestemmelse om adgang for dom
stolen til at erklære en avtale uforbindende ogsaa hvor ingen
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
