Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G. Astrup Hoel: Lov og dom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
G. Astrup Hoel.
Straffelovens første og almindelige del indeholder endel
særlige bestemmelser om tilfælde hvor en handling ikke
skal være strafbar, tiltrods for at den rammes av en speciel
straffebestemmelses formelle ordlyd. Saaledes skal strafbar
heten bortfalde nåar handlingsmanden er utilregnelig (§ 44),
nåar han handlet i nødstilstand (§ 47) eller i nødverge (§ 48).
Men loven indeholder ingen bestemmelse som i sin alminde
lighet överlåter det til domstolens beslutning in concreto at
avgjøre hvorvidt omstændigheterne har været saadanne at
strafbarheten naturlig bør utelukkes. Sammenligner man her
straffeloven med den tidligere omtalte avtalelov, er der altsaa
overensstemmelse, forsaavidt som man finder en række spe
cificerte undtagelsesregler fra det ellers raadende princip, men
divergens, forsaavidt som man savner en almindelig undta
gelsesbestemmelse i likhet med avtalelovens § 33.
Spørsmaalet er imidlertid, om ikke straffeloven paa anden
maate er saaledes indrettet at dette savn avbøtes. Og op
merksomheten fæster sig da ved et moment som springer
sterkt i øinene saasnart man tar loven for sig, nemlig at
straffebestemmelserne overalt er utformet under det ut
trykkelige eller stiltiende forbehold at handlingen, for at kunne
straffes, maa være «retsstridig». Hvad enten der spørres om
tyveri, underslag, ærekrænkelse, legemsfornærmelse eller drap,
er dette samme forbehold stadig raadende. Saa tilfældig er
det spredt rundt i loven, at det i den enkelte bestemmelse
blir ganske likegyldig enten det staar eller ei. Ogsaa draps
bestemmelsen maa derfor læses som om der uttrykkelig stod
«den som retsstridig forvolder en andens død ...» etc. Her
om har der aldrig været tvil.
Desto større har usikkerheten været hvor man har spurt
om den egentlige betydning, det praktiske indhold av dette
straffelovens forbehold. Lovens motiver gir forsaavidt ingen
reel veiledning. Det heter her bare at handlingen er rets
stridig hvor det fremgaar av «den øvrige lovgivning». Denne
uklare og ufuldstændige henvisning beror antagelig paa den
tidligere nævnte opfatning at der altid forefindes en eller anden
forut faststaaende lov- eller retsregel, hvorved da bl. a. en
handlings «retsstridighet» bestemmes. Denne forestillingskreds
maa vi imidlertid fra nutidens standpunkt forkaste som virke
lighetsfjern og usand. Og dermed blir vi staaende uten nær-
66
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
