Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av Edvard Griegs breve til Aimar Grønvold. Ved Ludvig Grønvold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Av Edvard Griegs breve til Aimar Grønvold.
Sonate op. 8, og FYøken Nina Hagerup, der sang Romancer
af Nordråk, Kjerulf og mig seiv. Det var første Gang, et
fuldstændig norsk Musikprogram var presenteret i Norges
Hovedstad og jeg tænker endnu med dyb Taknemlighed til
bage på den varme Modtagelse, der dengang blev mig tildel.
Mit lange Krisliania Ophold förbigår jeg helst. At skrive min
Biografi fra disse Ar vilde være at skrive Kunstlivets i Kri
stiania overhovedet, og dette var tyndt, det skal Guderne vide.
Alene stod jeg, Kjerulf, som i Begyndeisen varmt støtlede
mig, faldt bort i 68 og jeg kan kun sige at jeg i de følgende
Ar, indtil Svendsen ved sin Hjemkomst vandt Hjerterne, kun
med Bitterhed kan tænke tilbage på den Ligegyldighed, ja
Furagt og Hån, der vistes norsk Tonekunst. Jeg kunde om
dette Tidsrum fortælle Ting, der klinger utrolig. Men der
var også en total Mangel på det, som heder kunstnerisk
Moral. Kjerulf med sin ideale Träng havde i sine senere
Ar trukket sig tilbage i sig seiv, og den offentlige Mening var
derfor fuldstændig demoraliseret. Dilettantismen stod i Høj
sædet. Jeg husker f. Ex. en Aftenunderholdning, som jeg i
Förening med Bjørnson og min Hustru gav i Studenter
samfundet 1872 til Indtægt for de af en Oversvømmelse hjem
søgte Danske. Omtrent 50 Mennesker var tilstede, medens
der ved en Dilettantkoncert i Logen samme Aften i samme
Øjemed var over 1000 Mennesker. Så stor var Interessen
for norsk Kunst. I 1873 oprandt en lysere Tid. Svendsen
kom hjem, og med ham i Förening dirigerede jeg nu Musik
föreningen, som jeg tidligere havde været ene om. I For
året 1874 forlod jeg Kristiania og har siden den Tid kun en
Vinter, 1876—77, været bosat der.
Mit personlige Forhold til Kjerulf er der ellers ikke Noget
at beretle om. Nogen dyberegående På virkning fra K. er jeg
mig ikke bevidst, tiltrods for min varme Beundring for mange
af hans Sange. Destomere er jeg bleven tiltrukket af Svendsens
Kunst, skjøndt Intet kan være mere forskjelligt end vort kunst
neriske Naturel. Han har lært mig at tro på mig seiv og
på Individualitetens Magt og Berettigelse. Der var jo en Tid
i Kristiania, hvor det at være individuel var det Samme som
at være en Forbryder. Men så kom Svendsen og var også
individuel, og så skede det Under at også jeg fra nu af blev
tall. Det er derfor få Kunstnere, til hvem jeg står i det
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
