- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtredivte aargang. 1927 /
83

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Av Edvard Griegs breve til Aimar Grønvold. Ved Ludvig Grønvold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Deres
Av Edvard Griegs breve til Aimar Grønvold.
Erkjendtlighedsforhold, som til Svendsen. Der var ved hans
Hjemkomst i 1872 endel Mennesker, der endelig vilde have
os til at være Fjender. Men takket være den gjensidige
Sympathi for vor Kunst Planen mislykkedes fuldstændig.
Jeg har i enkelte Biografier over Svendsen læst den Yttring,
at hos mig var det Nationale Formålet, hos Svendsen Midlet.
Herimod vil jeg bare bede Dem om, i Sandhedens Navn
protestere. Jeg vil ikke tale om den norsk-norske Vildskab
i Opvæksten. Thi som moderne Kunstner står det Uni
verselle som mit Mål, eller rettere, det Individuelle. Bliver
det nationalt, nu, så er det fordi Individet er nationalt, og
det er da ingen Last.
Jeg må ikke glemme at omtale en Mand, der i de musi
kalsk tomme Kristiania År 68—72 fyldte mig med sin mæg
tige Personlighed, det var Bjørnson. Han var mig i de År
en sand Ven, og har væsentlig virket til, at jeg holdt mig
oppe. Skjøndt han ikke forstod Musik, troede han på det,
jeg vilde, og det satte Mod i mig.
Om min egen Kunst forresten med dens dybe Kamp og
Længsel taler jeg ikke gjerne. Den får tale seiv. Og gjør
den ikke det nu eller senere, så er det fordi den ikke duer
tii det. Men Historien er retfærdig, det står fast.
Og nu har jeg talt, som til en Ven, der forstår mig.
Hvis jeg ikke skattede denne «Förståelse» hos Dem så højt,
var jeg ikke kommet ud over Talemåderne. Betragt altså
det Hele som et Indblik, og brug, hvad De vil og kan
men Intet direkte.
Har De Brug for en Hoben Kritiker fra forskjellige Tider
og Lande, så skal jeg sende dem omgående. Men pas da
vel på dem og lad mig få dem igjen straks efter Afbenyttelsen.
Glem ikke, at lade mig få Deres nøjagtige Adresse.
Skjøndt Anerkjendelsen fra de såkaldte højere Steder
ikke altid hviler på de bedste Motiver, meddeler jeg Dem dog
for Fuldstændigheds Skyld, om De vil medtage det: At jeg i
1872 blev Medlem af det Kgl. Svenske Akademi, at jeg i 1875
Edvard Grieg
Lad mig snart høre fra Dem.
83

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:48:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1927/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free