Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Nitti: Diktaturene i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad er grunden til denne fordærvelse?
Diktaturene i Europa.
tere) har der hverken vist sig noget militært eller noget poli
tisk geni, hverken nogen Cæsar eller nogen Napoleon, men
bare nogen smaa personligheter, som hverken har skapt en
idé eller et program eller endog lagt for dagen nogen ten
dens, som ikke var vulgær og brutal. Meget ofte er de hel
ler storskrytere end alvorlige mennesker.
Diktaturene i Europa begyndte med Sovjet-Rusland. Det
var et rødt diktatur. Derpaa fulgte et efter et: Ungarn, Ita
lien, Spanien, Grækenland (som nu ikke har diktatur), Polen,
Lithauen o. s. v. Faktisk har seiv Rumænien og Bulgarien
volds- og ofte forbryderske diktaturer. Det nuværende dikta
turs rædsler i Bessarabien er en skam for vor civilisation.
Men seiv i Frankrike, Storbritannien, Tyskland, Belgien
er der reaktionære partier, som aspirerer til diktaturet
eller til maskerte former for reaktion. Sandsynligvis opnaar
de ingenting, men de er allikevel støiende og besværlige smaa
partier. I det förvirringens ocean som det nuværende Europa
er, findes der smaa øer, som ikke truer nogen: de skandina
viske land, Nederlandene, Schweiz.
Efterkrigs-opgjøret er sandelig ydmygende nok, og dikta
turfenomenet er den mest umoralske krise paa vort euro
pæiske kontinent.
Den er fremfor alt en følge av krigen. Hos de folkerikeste
nationer i Europa har krigen vakt eventyraanden, mangel paa
disiplin og utilfredshet blandt arbeiderne og har sænket
den offentlige moral. Under krigen dræpte man, og ofte stjal
man voldsaanden har gjennemtrængt minst femti millio
ner mennesker. Man har vænnet sig til den tanke, at makten
kan løse enhver vanskelighet. Man har endog lagt sig til
en viss forakt for det regelmæssige liv. Krigsjobberne, som
i alle land ofte er de forakteligste mennesker, underholder
en presse, som hisser til hat. I enkelte land er pressen i
hændene paa krigsaagrerne, folk uten moral eller av en tvil
som moral og altid beredt til et eventyr, som de kan slaa
mynt paa.
Der er ogsaa forhold, som forklarer visse fordom mer mot
parlamentene. Krigen har i hvert land skapt en dyp kløft
mellem sindene. De gamle partier staar steilt mot hverandre.
Hvem har ansvaret for krigen? Hvem har ansvaret for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
