Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - F. Nitti: Diktaturene i Europa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
F. Nitti.
maate krigen blev ført paa? Hvem har ansvaret for freds
traktatene? Krigen har skapt vanskelige situationer, store
økonomiske problemer som skal løses, store inden- og uten
rikspolitiske vanskeligheter. Parlamentene staar ofte for split
tet til at fatte hurtige avgjørelser, og dette ophisser almenhe
ten og bringer den stundom til fortvilelse. Man har set mi
nisterkriser trække ut i maanedsvis i Frankrike, i Tyskland,
i Belgien. Folk snakker ondt om parlamentene uten at ha
nogen idé om, hvad der skulde kunne sættes istedet.
Den letteste løsning, slik folk med begrænset intelligens
ser det, er diktaturet, det er endog tilsynelatende den bekvem
meste. Det er et bekvemt provisorium for reaktionen, det er
i de svakes øine reaktionen for billig kjøp, ordnede tilstande
let og bekvemt tilveiebragt.
Det som karakteriserer bornerte og karakterløse menne
sker er en enkel opfatning av livet som hviler paa mirakel
tro likesom i den religiøse verden.
Det verdslige mirakel for de misfornøiede er for folket
revolutionen, for de konservative diktaturet.
Diktaturet er det enkle middel til at kvæle arbeider
bevægelsen, føre en nationalistisk politik og realisere natio
nale programmer.
Uheldigvis er det en let sak at indføre diktatur, vanske
ligheten bestaar i at bli det kvit. Enhver personlig makt
stræber nødvendigvis først og fremst efter at forsvare sig,
det vil si, undertrykke al opposition. Men for at undertrykke
al opposition maa man bryte loven og ta sin tilflukt til vold.
Dette vil si, at diktaturet for at beståa nødvendigvis maa op
hæve hver individuel sikkerhet og gaa over til undertrykkelse.
Al undertrykkelse fremkalder nødvendigvis hat og de blo
digste forfølgelser. Et land under diktatur omformes uund
gaaelig til et land av slaver og oprørere. Massen, det er sla
vene, de overlegne aander er oprørerne. Da eksisterer ikke
engang dét længer, som fremkaldte diktaturet, nemlig ønsket
om ordnede forhold og haapet om at faa ende paa stridig
hetene. Stridighetene taper ethvert borgerlig præg og gaar
over til vilde og blodige forfølgelser.
Alle diktaturer i den moderne historie har mundet ut i
revolution eller krig eller i begge deler efter hverandre, i
revolution og krig. Det er paa den maate man kan trække
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
