Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Nini Roll Anker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nini Roll Anker.
Naar det kommer til stykket, er han glad i Anine, endda
saa vel han kjender hende. Mere glad i hende i virkelig
heten end Magnus er. Han ser i hende til syvende og sist
et middel for sin livslyst, den som har ligget i dvale paa
bunden av hans teologisjæl: «Ja, han hadde set paa moren
og paa Alvilde pleiesøsteren og tænkt: dere kjender
ikke engang landet, hun bor i, og dere har haarde klær
paa, og vet ikke at en kjole kan være som en blåa drøm,
dere har hænder som griper flittig om alle ting, og har ikke
set at en haand kan synke som en fugl igjennem luften. . . .»
Per Haukeberg har tænkt tanken mange gånger: det var
likesaa godt at bli kvit Anine. Men han orker ikke at slippe
hende. Han vet altfor godt, at hvor i verden hun er uten netop
hos ham, vil Anine gaa tilgrunde. Haandimellem vilde hun
gaa. Og anderledes gik det ikke nu: vilde nogen fortælle
ham, at en jypling, en gutunge som Magnus kunde ta haand
om hende?
Per Haukeberg beholder Anine. Og han gjør nier. Da
unge Magnus drar tilskogs for at ta livet sit, sætter han efter
ham og redder ham. Han kommer til at tænke paa gamle
Stern som sitter nede i Kristiania og venter paa sønnen. Og
det at ha en søn at miste, det ogsaa vet Per Haukeberg
hvad er; han som lægger skogteig til skogteig for sin søns
skyld. Saa faar det være det samme med det Magnus har
gjort ham han skal faa leve og høre et og andet om
toskeskapen sin og bli sendt hjem til faren og bli baade
prest og prost. For make til presteemne gik vel knapt i
skor, tænkte Per Haukeberg: den som kunde faa sandheten
i Anine, han var god for at omvende baade negrer og nord
mænd! Jo, P. Haukeberg er menneske, han og, nåar en
kommer tæt nok indpaa ham. Men noget kulturmenneske
er han riktignok ikke, saa en maa svært tæt indpaa for at
opdage ham.
I «Per Haukeberg» feirer fru Ankers menneskekundskap
og hendes evne til at omsætte sin viden i levende og fuld
gyldige skikkelser sin første fuldstændige triumf. I denne
roman er der ikke én av personene som ikke gaar og staar
helt av sig seiv.
Der var i «Benedikte Stendal» en snev av følsomhet,
som av og til la en snev av klissen selvmedynk over hoved-
141
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
