Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
siden Isabellas Flugt i 1868 havde staaet ledigt, genoprettet,
eller da han for at vinde den franske Republik forlod Legi
timisternes Sag eller da han ofrede de katolske lokale Inter
esser i Albanien og Bosnien-Herzegowina af Hensyn til Østrig
eller da han i 1895 betalte Genoprettelsen af den russiske
Legation ved at opgive at støtte de polske Katolikker eller da
han, som det er sagt, af politiske Hensyn tvang Windthorst
til at kapitulere overfor Bismarck?
Jeg tinder Förklaringen paa den tilsyneladende Inkonse
kvens i Pavepolitiken i nogle øjensynligt inspirerede Udtalel
ser i «FOsservatore Romano», hvor det for faa Uger siden
hed, at der i de siden Romas Tab forløbne halvhundrede
Aar ingen virkelig Forandring var indtraadt i Pavens Stilling:
den katolske Kirkes Overhoved er i sin egen By kun «taalt»,
i Vatikanet bor han i Virkeligheden til Leje, da Garantiloven
ensidigt taler om en pavelig Brugsret; han, den helligste af
Mænd, hvem talrige Missionschefer er accrediterede, har en
juridisk Stilling, ringere end disse, der dog, naarsomhelst de
ønsker det, kan blive Herre i deres eget Hus. En saadan
Stilling kan kun, fortsætter Paveorganet, karakteriseres som
«utaalelig».
Set i Sammenhæng med nogle Udtalelser af Pius den
Elvte om det nødvendige i en Ændring af den pavelige
Stilling, i Konsistoriet i December 1925, kan den pavelige
Politik kun förstaas som et Forsøg paa endelig at naa en
Løsning af det romerske Spørgsmaal. Heroverfor maa selv
følgelig det meste andet træde i Skygge og man forstaar,
hvorfor de pavelige Repræsentanter uden Hensyn til alle
mulige Sammenstød mellem Fascister og Katolikker, hylder
Fascismen og «Ducen». Man forstaar ogsaa, hvorfor betyd
ningsfulde katolske Interesser opgives i Frankrig; imod den
franske Regering vil en Nyordning af Pavens Stilling kun
vanskeligt kunne tinde Sted; ikke faa Forsøg paa en Tilnær
melse mellem Konge og Pave er bragt til Standsning gennem
fransk Indgriben.
Man har fra katolsk Side ofte henvist til, at den italienske
Radikalisme ikke har holdt Liberalismens Løfter. Den da
værende italienske Ministerpræsident Lanza erklærede i Rege
ringens Navn under Forhandlingerne om Pavens Stilling
indenfor den italienske Nationalstat i 1870, at man betragtede
316
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
