Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vatikanets Politik.
Paven «som den katolske Kirkes Overhoved og en Person
lighed, paa hvem ingen national Retsbestemmeise vilde kunne
bringes i Anvendelse. Man anerkender i Paven en inter
national Personlighed, der ikke kan være afhængig af nogen
Stat, ikke paa nogen Maade underkastet nogen statslig Rege
ring og derfor udenfor enhver statslig Jurisdiktion.»
Denne Opfattelse havde selve Cavour nogle Aar forud
givet Udtryk for i Sætningen «En fri Kirke i en fri Stat».
En af de betydeligste Førere for italiensk Venstrepolitik
Luzzatti erstattede den med den væsensforskellige Sætning:
«En fri Kirke i en suveræn Stat». Allerede under selve
Kammerforhandlingerne om Garantiloven havde Crispi, der
da var meget radikal, rejst Kravet om Pavestolens Under
ordning under italiensk Ret; han ønskede paa daværende
Tidspunkt Kirkens Frihed gennemført ved almindelig Lov
som en særlig Funktion af den gennemførte Enhedsstat;
navnlig vendte han sig med de berømte, siden saa ofte cite
rede Ord «fra noi sovrana non é che la nazione» (hos os er
kun Nationen suveræn) mod Lovens første Paragraf, der
erklærede Pavens Person for «hellig og ukrænkelig». Garanti
lovens Gennemførelse muliggjordes kun derigennem at 200
deputerede holdt sig borte fra Afstemningen.
Fra Huset Savoyens Side havde man næret Ønske om
en Forsoning med Pavestolen. Kong Vittore Emmanuele havde
i et meget ydmygt Brev anmeldt den katolske Kirkes Over
hoved, at hans Tropper vilde besætte Byen. Ved Pius den
Niendes Jubilæum i Juni 1871 altsaa efter at Paven indig
neret havde forkastet Garantiloven og rettet en Appel til
Europas Samvittighed, sendte Kongen General Viale til Vati
kanet for at overbringe Kongehusets Lykønskninger, men da
Paven netop ved Generalens Ankomst følte sig træt, saa han
sig ikke i Stand til at modtage ham. Dette er Kvirinalets
sidste kendte Forsøg paa at opnaa en personlig Forbindelse
mellem Romas to Suveræner. Faa Dage efter holdt Kongen
en meget kommenteret Tale med de kendte Ord: «Vi er i
Roma, og her agter vi at blive.»
Ved Konklavet i 1878 efter Pius den Niendes Død, kom
hele Spørgsmaalet om den internationale Katolicismes Stilling
til Romas Besættelse stærkt frem.
Kardinalerne la Valette og Simeoni meddelte, at de var
317
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
