Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
ringen af et positivt Udsoningsprogran\. De vigtigste For
handlinger førtes fra Vatikanets Side gennem Pavens person
lige Ven, den lærde Benediktiner Pater Luigi Tosti, der i
sine unge Dage med Gioberti og Rosmini havde drømt om
et samlet Italien under pavelig Overhøjhed. I en Pjece om
Udsoningen havde Tosti, efter Pavens Opfordring, klarlagt
Katolicismens Fredsbetingelser; Korrekturaftrykkenevarrettet
af Paven med egen Haand, da Tosti en skønne Dag modtog
pavelig Befaling om at trække sine Udtalelser tilbage; det
tilføjedes, at det Brev, hvori dette skete, kun vilde blive set
af Paven ; imidlertid stod Dagen efter den integrale Text
at læse i «I’Osservatore Romano». Pater Tosti tilstillede der
etter sin pavelige Ven et Brev, der begyndte saaledes: «Hvis
jeg stakkels Munk, ikke kan have Tiltro til Deres Helligheds
givne Ord, hvorpaa kan jeg da endnu tro?» Brudt paa
Sjælen frasagde Tosti sig sine Præbender og drog sig tilbage
til Monte Cassino, hvor han nogle Aar efter døde.
Leo den Trettende havde under det forenede Tryk fra
Jesuiterne og den franske Gejstlighed maattet opgive sine Planer
om Forsoning mellem Pave og Konge. Efter at han ved sin
paafaldende forsonlige Tale i Konsistoriet af 23de Maj 1887
havde givet sin pavelige Velsignelse til Tostis og Carinis Virke
var der i det romerske Hierarki brudt en Storm løs. Den
franske Ambassadør ved Pavestolen Grev Lefébre de Behaine
protesterede hefligt i sin Regerings Opdrag, Kardinal La Valette
mødte i Konsistoriets Navn, Kardinal Lavigerie for den franske
Gejstlighed osv.
Resultatet blev, at Paven, hvis Aandssmidighed var større
end hans Karakterstyrke, svigtede sin stakkels Ven Tosti,
og i en berømt Note udtalte, at hverken han «eller nogen
af hans Efterfølgere» nogensinde vilde kunne opgive Kravet
om verdslig Magt.
Ganske kort Tid efter støttede Frankrig en Bevægelse
for Udsoning, der udgik fra den tidligere Garibaldist Achille
Fazzari, da denne samtidig ønskede en italiensk Republik;
kun et Italien der lød Dynastiet Savoia skønnedes farligt for
Frankrig.
I 1894 tinder et nyt forgæves Tilnærmelsesforsøg Sted.
Crispi fører en Række Forhandlinger om de nærmere Be
tingelser med Carini og Costantini og tar i sin store Tale i
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
