Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Vatikanets Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vatikanets Politik.
Napoli, hvor Erkebiskoppen er til Stede, til Orde for Skabelsen
af et sundt Forhold, byggende paa gensidig Tillid, mellem
den italienske Stat og Pavedømmet, der er en italiensk Insti
tution. Med Ordene «For Gud, for Konge og for Fædreland»
sluttede han sin Tale, der vakte Genlyd langt ud over Landets
Grænser.
Under Forhandlingerne var ogsaa Forholdet til de franske
Missioner, der, som navnlig Lazzaristerne i den italienske
Koloni Eritrea, ofte virkede imod italienske Statsinteresser,
blevet drøftet; og det eneste positive Resultat menes at have
været en viss Entente medHensyn hertil.
Hver brudt Forhandling mellem de to Magter indenfor
det forenede Italien synes at have ført voldsom Spænding
med sig. Da Pius den Niendes Lig i 1881 skulde føres til
San Lorenzo fuori le Mure havde man forsømt at give Byens
Autoriteter rettidig Underretning og Resultatet var, at det
paa et hængende Håar var lykkedes Pøbelen at kaste Pave
liget i Tiberen. Stemningen i Vatikanet var ide Dage en
saadan, at der faktisk blev truffet Förberedelser til Flugt.
Da man i 1889 havde oprejst et Monument for Giordano Bruno
paa det Sted, Campo dei Fiori, hvor Kirken i sin Tid havde
ladet ham brænde, holdt Leo en voldsom Tale i Konsistoriet,
hvor han endog sagde, at efter hvad der sidst var sket, «var
ikke længere selve Kirkeoverhovedets Liv sikkert». Og fra
hele Verden strømmede det ind med Kondolanceskrivelser
til Paven saaledes fra Franz Joseph, Grev de Mun, 1850
Studenter ved Universitetet i Louvain, «jovenes congragantes*
i Madrid, osv. Den italienske Minister i Madrid indberettede,
at det spanske Hof var forespurgt om, hvorvidt det vilde
kunne modtage Paven. Ministerpræsidenten Vega de Armeijo
synes ikke at have været uvillig, dersom der kunde skabes
en viss international Baggrund derfor. Han udtalte saaledes
til den italienske Minister, at Italiens Samtykke i saa Fald
først maatte foreligge.
Pavedømmet stod længe som en protesterende Stat i
Staten, der af al Evne bekæmpede Dynastiet. De forskellige
Regeringer havde ikke saa vanskeligt ved i konkrete Spørgs
maal at faa Pavestolen i Tale; for Dynastiet, der dog var
meget katolsk, var det derimod næsten en Umulighed. Ud
åd til skulde den italienske Konge staa som den, der var
321
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
