Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Shetelig: Den nationale bevægelse i Katalonien - Geografisk og økonomisk oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nationale bevægelse i Katalonien.
Saaledes varte nedgangstiden i Katalonien indtil Karl 111
i 1778 gav det ret til at handle med Spansk Amerika. Siden
da har Kataloniens industrielle makt stadig vokset, tiltrods
for alle de hindringer som det har hat at overvinde, og dem
det endnu maa kjæmpe mot, takket være manglende forstaa
else fra spansk side, indtil man er kommet saa langt at
Spanien i dette tilfælde gjælder det Katalonien ifølge
statistik offentliggjort av byraaet i Washington, indtar plassen
som den 3dje av de europæiske nationer i bomuldsindustrien.
Bare England og Frankrike kommer föran. Ved siden av
bomuldsindustrien er andre industrigrener utviklet: papir,
silke, uld, tin, staal, lin, hamp, garverier etc.
En saa kraftig utfoldelse av landbruk og industri maatte
naturligvis føre med sig en livlig handel. De to karakteristiske
beviser paa et folks handel, bankvirksomhet og sjøfart, er
likeledes de umiskjendelige utslag av et sterkt økonomisk liv.
For at gi et samlet indtryk av handelens fremgang i
Katalonien, skal vi ikke gaa længer tilbake end aaret 1919,
som snarere var ugunstig; vi har da en handelsbalanse som
viser et overskudd av utførsel paa 235,5 mill. pesetas. Men
den spanske regjering vil ikke gi plass for denne utvikling,
som den tror er uforenelig med landbruksinteressene. Ved
handelstraktater og toldtariffer tilsidesættes katalansk eksport
til fordel for kornet fra Spanien. Siden man fik militær
diktaturet, har denne politik stadig blit mere utpræget. Og
resultatene har vist sig. Eksportoverskuddet er ikke alene
forsvundet, men har forvandlet sig til et underskud som be
løper sig til 1350 millioner pesetas.
Og saa har vi kapitlet skattene. En behøver ikke mange
ord for at sætte i relief den uretfærdighet som Katalonien
har været offer for nåar det gjælder skattene. Nedenstaaende
tal er de officielle tal; de refererer sig til aaret 1922—23.
Skattebeløpet for hele Spanien beløper sig til 2 348 250 242
pesetas. De katalanske provinser betalte derav 739043 755,
d. v. s. 31 pet.; Katalonien 549 846 539, det blir 23,4 pet., pro
vinsen Barcelona alene 454906 985, altsaa 19,3 pet. Man kan
altsaa slaa fast at de katalanske provinser, hvis utstrækning
bare representerer 12 pet. av statens jord, bidrar til de offent
lige utgifter med tredjedelen av hele budgettet. Katalonien
som er 5,5 pet. av landet, yder en fjerdedel, provinsen Bar-
459
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
