Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Haakon Shetelig: Den nationale bevægelse i Katalonien - Geografisk og økonomisk oversigt - Kataloniens historiske skjæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kataloniens historiske skjæbne.
Haakon Shetelig.
celona som utgjør 1,5 pet. av jorden, yder alene en femtedel
av utgiftsbudgettet.
Den spanske stat har til gjengjæld overlatt Katalonien fuld
stændig til dets egne hjælpemidler. Det sies med rette, at
den spanske bank, det vil si statsbanken, som faar det meste
av sine indtækter fra Katalonien, aldrig har git denne lands
del en hjælpende haand under de handelskriser eller industri
elle kriser som den har maattet gjennemgaa. Aarlig tar den
spanske stat 600 millioner pesetas i skatter fra Katalonien,
mens förvaltningen her koster 150 millioner, Kataloniens bi
drag til statshusholdningen er altsaa 450 millioner.
I den første grundstamme til Kataloniens befolkning skjel
nes ibererne, som senere bredte sig over hele halvøen, pyre
neiske folk, beslektet med baskerne, og den caspiske folke
gruppe som det ogsaa er spor av i centrale spanske landskaper.
De græske koloniene paa Middelhavskysten tilføiet et nyt og
viktig træk i folkebilledet, mens kartagernes herredømme
væsentlig var militært og ikke har sat sig spor i befolkningens
sammensætning. Men det styret som kom efter, romernes,
fik for Katalonien en avgjørende betydning, i saa utpræget
grad, at man kan si det romerske præg er et av grundtræk
kene i den katalanske folkekarakter. Det sier sig seiv at de
katalanske landomraader blev mere, meget mere, romanisert
i keisertiden end halvøens indre provinser.
Heller ikke kunde vestgoterne nævneværdig ødelægge den
romerske kultur; de blev tiltrukket og romanisert Under deres
herredømme, som varte litt mere end to aarhundrer, blev de
katalanske land dog ikke alle for første gang samlet til
én stat med resten av halvøen. Men mere end én gang gjorde
høvdingene ærgjerrige forsøk paa at rive sig løs og danne en
uavhængig stat sammen med sydfranske provinser, hvor og
saa gotiske konger var herskere.
Da blev arabernes herredømme av meget større betydning
for Katalonien; riktignok ikke i den forstand at araberne
har sat dype spor etter sig i landet; i det gamle Katalonien
eller det egentlige Katalonien, er denslags spor næsten ikke
at finde. Men derved at arabernes herredømme gav støtet
460
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
