Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brochmann: Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i den første fjerdedel av det 20de aarhundre - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Retningslinjer i naturvidenskap og teknik i første fjerdedel av 20de aarh.
som netop nu har en viss aktualitet. («Norge gjennem nøds
aarene.»)
Det ligger da ogsaa meget nær at sammenligne aarhundre
skiftet og tiden efter det nu og for hundre aar siden, og
ingen skematiker kunde ønske sig den kalendariske grænse
falde mere beleilig end den gjør, nåar det gjælder betrakt
ninger av utviklingen i naturvidenskap og teknik. Om
kring det forrige aarhundreskifte er det at dampmaskinen
trænger frem, og de dermed sammenhængende fremskridt i
produktionsteknikken sætter et skarpt tidehverv i Europas
og dermed verdens kulturhistorie, og fremtidens historikere
kommer sikkerlig til at tale om et like uttalt tidehverv ved
overgangen fra det 19de til det 20de aarhundre. Nu, da vi
har faat dette aarhundreskifte paa et kvart sekels avstand,
skulde det ogsaa være mulig til en viss grad at trække op
retningslinjene i vort aarhundres utvikling paa dette omraade,
og det er et lite bidrag til denne opgaves løsning jeg i det
følgende skal forsøke at gi.
Omkring aarhundreskiftet undergik naturvidenska
pene en eiendommelig utvikling langs retningslinjer saa helt
nye, at man med al mulig ret kan tale om en «kursændring».
Om fysikken, den av naturvidenskapene som kanske mest
har betydning for teknikkens utvikling, uttalte professor dr.
J. Holtsmark ved indvielsen av det nye fysiske institut
ved Norges Tekniske Høiskole bl. a.: «Fysikken gjennemgaar
for tiden en periode av rivende utvikling, som kan sammen
lignes med den tilsvarende utvikling i fysik for snart 100
aar siden. Dengang var det de store opdagelser av elektrisi
teten og elektromagnetismen som skapte et nyt forsknings
omraade for eksperimentalfysikken, og som blev bragt til en
viss avslutning i 1870-aarene med Maxwells elektromagnetiske
teori, det var endvidere opdagelsen av energiloven, som bl. a.
ledet til utviklingen av termodynamikken, og det var utvik
lingen av den fysikalske optik og endnu meget mere, som
jeg ikke kan ta med, altsammen fenomener og teorier som
helt omdannet fysikbilledet, og som tilsammen skapte det
som vi nu kalder den klassiske fysik.»
473
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
