Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Eitrem: Fra det gamle Egypten, papirets land - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 - Samtiden. 1927
Fra det gamle Egypten, papirets land.
anden som hustru, ei heller avle barn med en anden kvinde
eller gjøre anden uret mot hende, N. N. Hvis saa skulde ske,
og hvis dette kan bevises for de tre nævnte mænd, beholder
hun hele sit hjemmegifte og desuten faar hun som skades
erstatning 1000 drakmer i sølv.» Der er endnu flere spesielle
bestemmelser som her utelates. Det hele viser at mand og
hustru i dette tilfælde retslig set staar helt paa samme fot.
Bryllupet blev selvfølgelig feiret med høirøstet glæde og god
mat. Herom vidner de forskjellige skriftlige indbydelser som
denne: «Isidoros ber dig spise middag imorgen kl. 3 i kaptein
Titus’ festlokaler i anledning sin datters bryllup.» Den for
henværende kaptein har sikkert holdt en fin restaurant, og
Isidoros maa ha været vel av det nåar han ikke nøier sig
med at holde bryllupet hjemme.
Det kom ikke saa sjelden til skilsmisse, og skilsmisse var
ikke fortrinsvis noget overklassefenomen. Vi har et andra
gende om at bli skilt, fra en bakersvend og hans hustru (aar
569 efter Kristus). «Vi tænkte at leve fredelig og ærbart sam
men til vort livs ende. Men da det mot forventning, vi vet
ikke hvorledes, er blit til noget ganske andet, og en ond og
fiendtlig d æ m o n har tat makten over os og sat ufred mellem
os, saa søker vi at faa dette andragende om skilsmisse frem
met ...» Dokumentet er, i sin utførlige og korrekte stil,
sikkerlig sat op av en forfaren vinkelskriver og er saa blit
undertegnet av partene.
Naar man merket at livet ebbet ut, satte man op sit
testamente. Og alle de forskjellige testamenter vi har, lar os
faa mangt et gløt baade av hjertelag og eiendeler.
Vi vil til slut, for ikke at lægge for meget beslag paa
redaktørens taalmodighet, kun føie til et eksempel paa en
kondolanseskrivelse i anledning av et dødsfald. En frue, ved
navn Irene, skriver til forældrene som netop har mistet sit
barn. Överskriften lyder altid hos grækerne anderledes end hos
os, og endnu vakrere. Man indleder ikke med «kjære», men
med «megen glæde for dig». Överskriften faar i denne sam
menhæng dobbelt vekt. Morens navn nævnes mot sedvane
først man forstaar hvorfor. «Irene ønsker glæde for
Taonnophris og Philon! Jeg er blit saa bedrøvet og har graatt
saa meget over den hensovede, slik som jeg graat da jeg
mistet min egen lille Didymos. Og alt det som det sømmer
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
