Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl.
Paavirkning af Karl Barth og hans noget spidsfindige Kristen*-
domsfortolkning, der virkelig spiller paa noget af den nye
Mentalitet Krigen har skabt ved at slaa en Afgrund mellem
Gud og Verden og dermed reagere mod den særlige pietisti
ske Selvretfærdighed og «Frelsthed». Et Tidsskrift «Tidehverv»
er det ydre Udtryk for denne Bevægelse. Ogsaa indenfor
den grundtvigske Lejr er der Uro, ogsaa her lyder Kravet
om Værdiernes Inderliggørelse.
Maaske under Trykket af denne vaagnende religiøse In
teresse i alle Lejre rørte gamle Georg Brandes paa sig. De
sidste tre Bøger han skrev rettede han direkte mod Kristen
dommen («Sagnet om Jesus»). Paa sin Side søger Johannes
V. Jensen at omdanne Darwinismen til en social Levelære.
Det mest typiske i hele denne religiøse Uro er en vaagnende
Kierkegaardsinteresse. Den store danske Tænkers Tid synes
nu først at være inde. Hans Krav om Værdiernes Inderlig
gørelse er Tidens. Hans Bøger kommer i nyt Oplag, og en
Række Bøger om ham udkommer. Jeg vil nævne Prof. Geis
mars store 6 Binds Værk, der mere afgørende end noget tid
ligere lægger Vægten paa den religiøse Personlighed. Hemme
ligheden ved den moderne Kierkegaardsforstaaelse skyldes
hans skarpe Virkelighedserkendelse, han kendte Menneske
naturen som faa, han gennemskuede dens Utilstrækkelighed,
thi det religiøse begynder ikke i Himlen, men først i det oje
blik Tilværelsen har afsløret sig i al sin Utilstrækkelighed,
nåar det gælder vore Idealers Virkeliggørelse. Først nåar
Sindet har indvundet Erkendelsen af, at Verden er den Jam
merdal hvor Sorrig og Synd vandrer til Hobe, løsgøres den
transcendentale Kraft, der gør et Gudsrige, der ikke er af
denne Verden til Virkelighed.
Kierkegaard var ingen Sværmer. Han havde en even
tyrlig klar Hjerne og et skarpt Øje. Det er netop dette reali
stiske Træk hos ham, Efterkrigstidens Ungdom ved at vurdere.
Tiden har en religiøs Interesse, der ikke lader sig bort
diskutere. Ikke altid i kristelig Forstand. Men et Forsøg paa
at finde en Mening i Tilværelsen. Af Gru over et krigshær
get Europa vendte mange sig mod Indien. Vi husker Be
gejstringen for Tagore og Sundar Singh. Foruden hvad disse
Mænd virkelig bragte havde de ogsaa en Illusionsværdi, som
de fleste maaske ikke gjorde sig klar. De drog Tankerne
390
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
