Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamlets Skygge.
mod det exotisk fjerne, Nirwanalængsel, bragte med sig en
Duft af selve Stammens Barndomsland. Buddhismen blev
aktuel. Da Karl Gjellerup i sin Tid udgav «Pilegrimmen
Kamanita» og «Den fuldendtes Hustru» mødte han næsten
ingen Interesse. Nu udkommer Prof. Edv. Lehmanns store
Bog om Buddha i tredie Udgave og en to tre andre Bøger om
Buddha og hans Gerning udkommer (Prof. Grønbech, Dr.
Poul Tuxen). Jeg vil ogsaa nævne dette som et Tidens Tegn.
Mere stilfærdigt men dybere virkende. Maaske er det noget
af et nyt Menneske man stirrer efter. Skulde et Budskab
fra den ariske Stammes gamle Hjem maaske eje Evnen til
at forvandle Mennesket?
.... Tværs igennem Kirken og det store Opland uden
for gaar der en religiøs Bevægelse, med og mod de gamle
Former, men dybt mærket af Menneskets Følelse af egen
Utilstrækkelighed, nåar en Verdenskrig slaar Hui paa Menne
skenaturen og viser dens egentlige Indhold frem. Her i
Norge har Sigrid Undset fanget denne Afgrundsfølelse ind
i sine vældige Romaner «Kristin Lavransdatter» og «Olav
Audunssøn». For Perspektivets Skyld foregaar de i Middel
alderen. De skildrer et moderne Sind, der saares saa dybt
af Verden, ser den som en Jammerdal hvor Ormene stinger
og Syndens Sold er Døden, at den eneste Mulighed for menne
skeligt at redde sig er at gaa den Vej Sigrid Undset seiv gik:
at gribe efter et Rige, der ikke er af denne Verden. Disse
Bøgers enorme Succes i Norden og Tyskland skyldes ikke
det historisk-romantiske Motiv, men den gennemborende
Menneskekundskab de ejer, det moderne saarede Sind de
røber. Man læser om Middelalderen og Kristin, men genop
lever sin egen Tid. Hun stillede Tidens store Spørgsmaal:
Hvor dybt kan et Menneske saares indenfor denne Tilværel
ses Mure, hvor store Byrder kan et Menneske bære? Hun
gør derfor sine Skikkelser til Tilværelser, Martyrer, for at høre
om de i den yderste Nød raabte: Herre hjælp os, vi forgaar!
Saaledes gjorde de store Urostider de nationale og de
religiøse Grundström ninger aktuelle. Tilliden til et Kultur
begreb blev svækket og Folket famlede efter et Fodfæste,
391
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
