Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jørgen Bukdahl: Hamlets Skygge - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jørgen Bukdahl
efter den Virkelighed Følelsen af Sammenhængen i et Folk
betyder og efter den Virkelighed der ikke er underlagt vor
Hverdags Vilkaar.
Men i Lyset af disse Urostider blev ogsaa en dansk Mand
aktuel i symbolsk og symptomatisk Forstand. Det er Anders
Sørensen Vedel, den danske Litteraturs sande Fader.
Han er dansk Historiograf, født midt i Reformations
aarhundredet. To Tider stødte her sammen og opløstes i
Sammenstødet. De mødtes i hans Hjerte og han blev selve
Övergångstidens tragiske Skikkelse. Han gik under, men op
stod som det første nye Menneske i det Tidehverv der be
gyndte med Reformationen, hans Skæbne tegner de første
vage Omrids af det nye Sind og det nye Forhold til Virke
ligheden. Vi bygger endnu paa det Sind, der da blev skabt
og det var derfor ikke uden aktuel Bihensigt at Troels Lund
skrev sit Hovedværk «Dagligt Liv i Norden i det 16de Aar
hundrede» netop om dette Tidsrum. Her er Grundlaget for
hele den Kultur, der synes at have 1914 som sit Slutnings
aarstal.
Middelalderen med dens skolastiske og universelle Ten
denser gik under, Tilliden blev rokket baade til Kirken og
den Jord, den herskede over. Kopernikus slyngede den faste
Jord ud i Rummet og Luther slyngede det autoritetstroende
Menneske ud af Kirken og ud under eget Ansvar, ene med
Personlighed og Samvittighed. Hvordan det nu siden gik,
dette skabte en hel Del nye Sjælstilstande, en Afgrundsfølelse
og en Angst (der siden gav Bagslag i en hel Række forvirrede
Sjælstilstande, den ynglende Overtro, Hexeprocesserne o. s. v.)
Renaissancen kaldes ogsaa Tidsrummet, født paany blev
Mennesket, en ny Mentalitet stiger frem af dette Aarhundre
des frodige Dis. Paa den ene Side grundlagdes Individualismen
som Humanisme: Mennesket besindede sig paa sin egen
Menneskeværdighed, dens sande Indhold og Formaal. Paa
den anden Side blev der grundlagt et nyt og inderligt For
hold mellem Mennesket og Virkeligheden, mellem Sindet og
Hverdagen, Folket og Landet. Gennem Middelalderens uni
verselle (og internationale) Tendenser brød Mennesket frem
som Individualitet, vagt og flakkende kan man ane disse For
hold, mest Angsten over at Trygheden er borte, men det
nationales Historie begynder i dette Tidsrum, Glosen er ikke
392
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
