- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Firtiende årgang. 1929 /
130

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frederik Poulsen: Nygræsk Folkedigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og bliver dog aldrig større.
Frederik Poulsen .
Men nåar de sang, var det den anden, en Mand paa
henved 25 Aar, der greb os mest, thi hans Strofer var fødte
af Kval og Sorg. Kort i Forvejen havde han mistet sin Tro
lovede.
«O Hav! Du modtager daglig Våndet fra alle Kilder og Floder
O Hav! Modtag ogsaa mine Taarer over min Elskede, Maaske vil
Det var Manden fra det havomflydte Kreta, der formede
disse Strofer. I hans Sang blev Erfaringerne fra Havet og
Mindet om den døde Kvinde forenede.
«O Hav! Hvor længe vil du vedblive at være salt?
O Hav! Naar vil du bringe mig min Elskede tilbage?»
Ind imellem sang den unge Violionspiller med, tankeløse
Vers, der passede for hans Ungdom, løsrevne Strofer, der blev
meningsløse ved at synges for sig.
Der findes en Sang, hvori en ulykkelig Elsker beder Gud
om at miste Hukommelsen for at glemme den Elskede.
Sandsynligvis var Strofen herfrå og drejet om i sin Mod
sætning.
Men da kvad den anden en Strofe, der fik Spillet til at
standse, saa pinefuld lød den:
«O, du min Elskede! Seiv nu du er død, henges jeg imod dig,
længes mine Læber mod dine.»
Senere er det mest under mine Udgravningskampagner
i Kalydon i Aitolien, at jeg har hørt Folket synge. Under
den forberedende Rejse i 1923 foranstaltede en Del Skole
lærere en Fest for min græske Medarbejder og mig ved Taxi
archis-Klippen i Midtaitolien. Henved 40 Bønder var samlede,
to Lam blev stegt paa Spid, Fedthalerne højtidelig overrakt
os Fremmede, og efter Spisningen blev et stort Vinfad rullet
frem, et Symposion begyndte, og man spurgte, hvilke Sange
jeg vilde høre.
«O Gud! Lad mig aldrig miste min Hukommelse!»
du da blive større.
130

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:49:26 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1929/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free