Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Statskrise i Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Statskrise i Spanien.
viste megen politisk Diletantisme, naar Sanchez Guerra vilde
tvinge Diktaturet i Knæ fra Valencia.
Af samme Grund var de revolutionære Socialister i Spa
nien altid imod at lægge Socialismens og Fagforeningsbevægel
sernes Hovedsæde i Madrid. De krævede den lagt i Industri
byen Barcelona, De forstod, at det andet vilde være at ind
føje Socialismen i Staten, mens de jo netop ønskede, at den
skulde gaa over Landet som en Storm. Men det eneste
mulige Stormcentrum laa i Barcelona. Saaledes rejser den
katalanske Syndikalisme sig under Ledelse af Ségui imod
Iglesias højspanske Socialisme.
Naar Madrid her sejrede over Barcelona skyldtes det i
første Linje Pablo Iglesias’ Personlighed. Hvad Branting var
i Sverige, var han i Spanien, Han tilhørte Reformismen som
MacDonald i England, Yandervelde i Belgien, Hermann Miil
ler i Tyskland og Stauning i Danmark. Han søgte at bedre
Arhejdernes Kaar igennem at indføje dem i Staten. Hvor
Ségui var Stormtroppernes Fører, var han den sociale Lov
givnings Mand. Og da Diktaturet kom, blæste han ikke til
Storm, men søgte at faa det mest mulige ud af den bestaaende
Situation. Han kunde ikke undgaa herved at komme til at
stille sig nærmere ved Diktaturet end det idag er de spanske
Socialister kært at blive mindet om. Forholdet var nemlig
saa godt mellem den forfatningsbrydende Diktator og de
socialistiske Høvdinge, at selve Madrids Civilguvernør, Her
tugen af Tetuan, faa Maaneder efter Statskuppet gik paa offi
ciel Visit til Folkets Hus.
Og kort efter Iglesias’ Død stod der at læse i det social
istiske Hovedorgan El Socialista følgende Linjer, der optrykte
idag sikkert vilde give mange spanske Socialdemokrater noget
at tænke paa: «Pablo Iglesias levede nogle Aar under Dikta
turet og mens han levede, blev hans Raad aldrig overhørte.»
Som en anden Lysalf hvisker altsaa det spanske Social
demokratis Fører gode Raad i Diktatorens Ører. Men idag
skal vi tro, at Diktaturet forfulgte de spanske Arbejdere.
Da Primo de Riveras Arbejdsminister Aunos forsøgle at
indføre den fascistiske Syndikalisme i Spanien, skete det ogsaa
under Samarbejde med det spanske Socialdemokrati.
Og mens spansk Konservatisme nægtede at lade sig re
præsentere i Diktatorens Parlament, modtog Socialdemokratiet
171
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
