Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K. Bøgholm: Statskrise i Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K. Bøgholm.
Tilbudet om Samarbejde. Og endnu fem Dage inden Primo
de Biveras Fald, holdt Socialistføreren Caballero, der ikke
for intet er Professor i Logik, en diktaturvenlig Tale i Fol
kets Hus. Og af Diktatoren blev han udnævnt til Medlem
af det spanske Statsraad.
Indenfor yderste Venstre ser man med megen Mistillid
paa, at Socialismens Hovedkvarter ligger saa nært det spanske
Finansministerium. Noget Bevis for Bestikkelse har man dog
aldrig kunnet bringe.
Den spanske Socialisme raader over en Række første
Klasses Førere. Men den udgør ingen Enhed. Faglorenings
bevægelsen har to Centrer: Madrids Socialisme og Barcelonas
Syndikalisme. I de baskiske Egne, og da navnlig i Nord
vestens industrielle Hovedstad Bilbao fører de en fortvivlet
Kamp om Arbejderne. Men lidt efter lidt synes egne Strøm
ninger at voxe sig stærke heroppe. I Bilbao træffer vi den
spanske Anarkisme.
En Fredag Eftermiddag i December Maaned bredte det
Budskab sig i Madrid, at revolutionære Tropper rykkede frem
mod Huesca. Var Arbejdet i samme Time blevet stanset over
alt i Spanien og Arbejdermasserne kastet paa Gaden, havde
Situationen været alvorlig. Men intet skete. Og om Aftenen
var alle Gader besatte af Militær og Mitrailleuserne holdtes i
Beredskab. Lørdag kom. Og Søndag. Først da Begeringen
viste sig at være fuldt ud Herre over Situationen, erklærede
Socialistførerne Generalstrejke tra Mandag Morgen. De kunde
unægteligt ikke vente meget længer, naar de vilde lege med.
Intet Under, at den blandt Arbejderne opfattedes som en
Spøg og ikke blev gennemført.
Handlede de spanske Socialistførere udfra den Erkendelse,
at de idag indtar en saa central Stilling i Samfundet, at en
Bevolution vilde være ligesaa farlig for dem som for de kon
servative ?
Frygten for Barcelona var ialtfald tydelig nok.
I Barcelona virkede i de Dage Andrés Nin. Han op
traadte som Emissær fra Moskva. Da jeg besøgte ham ude
i Centralfængslel, lagde han slel ikke Skjul paa, at han havde
faaet hele sin politiske Uddannelse i Busland og at han var
vendt tilbage til sit Land for at skabe den spanske Sovjet
isme.
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
